ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

46

langsom t den hele Bebyggelse gik for sig, og hvor mod­ villigt Borgerskabet bestandig reagerede overfor de kon­ gelige Paabud og Trusler, endda saa sent som 1668, v i­ ser Kongens Tordenbrev af 10. Marts, særlig rettet til Beboerne i Gothersgade, „som gaar fra Volden ved Nør­ report, langs vores Lyst- og Køkkenhave hen ved det store nye Torv ned til Stranden“. Om den Uhumskhed og Urenlighed, der fyldte op paa Byggegrunde og i Ga­ derne i den nye Bydel, særlig i Gothersgade — „og i Synderlighed ved vores Lysthave“ — giver denne For­ ordning en forfærdende Forestilling.75) Man fejler næppe ved at gaa ud fra, at endnu ved Kong Frederik IIFs Død 9. Februar 1670 laa baade Ny- København og Kongens nye Torv halvfærdige hen — svagt bebyggede og i en temm elig uordentlig T ilstand. Eet Omraade var der dog, hvor en rationel Ordning var i god Gænge og et for den Tid ret storslaaet Anlæg var ved at udfolde sig. Det var paa det store Areal, Dronning Sofie Amalie havde erhvervet sig Øst for Bredgade, og som strakte sig fra nuværende St. Annæ Plads og helt op til Frede- riciagade. Her var S o fie Am a lie n b o r g -A n læ g et ved at blive til — omend det først op i 1670’erne blev helt fær­ digt.- Den tidligere Reberbane blev inddraget i Anlæget som Økonom ibygning. Det L ystslot — med Bagfacaden op mod Fredericia- gade og langstrakt Haveanlæg foran Sydfacaden — der fra 1670 kom til at tjene Dronningen som Enkesæde, blev paabegyndt 1668, efter at den sidste Grund var ble­ vet tilbørlig opfyldt og jævnet.76) 75) K. D. Nr. 527. 76) K. D. V I, Nr. 408, 416. — Om S o fie A m a lie n b o rg , se S c h io tt i A r ch ite k te n IX, p. 245 ff. — J vf. V ilh . L o ren zen i K bh sk e. P a læ e r I, p. 62 ff.