ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

62

ning, særlig i den gam le By mellem Vester- og Nørreport. De maatte have en passende Bredde, og det havde de ikke alle Steder. Den 31. August 1668 befalede Kongen derfor B igsfeltherren Hans Schack og Statholder Chri­ stoffer Gabel at tage „vores Ingeniør til sig og straks lade afpæle, hvorved Plads inden Byens Volde her udi Staden behøves at ryddelig gøres og ubebygt forblive, saa og, hvad Huse til saadan P lads at forvide endelig vil nedbrydes“.105) Der paatænktes altsaa en Om r e g u le ­ rin g a f V o ldgad ern e, og der er her — som andetsteds i lignende T ilfæ lde Tale om Expropriation mod fuld Er­ statning. Ingeniøren maa være v. d. Osten, der vides at have behandlet Sagen og indgivet en „Désignation og Fortegnelse“ paa de Huse og Vaaninger m ellem Vester- og Nørreport, der skulde nedbrydes.106) Største Forandring i den indre By skete med Dannel­ sen af G r a a b rø d re to rv , efter at Corfitz U lfeldts Gaard her var blevet nedrevet 1664. Størstedelen af Grunden blev udlagt til Torv og til den korte K e js e r g a d e . Aaret efter er „den nye Plads i Løvstræde“ i Orden.107) Den kom godt til Pas ! Thi i den snævre, forbyggede By var der aabenbart Mangel paa Torve. Gadehandelen generede Færdselen i de vigtigste Gader, og paa Amagertorv kunde T rafikken næsten helt spærres. Derfor blev det 1665 bestemt, at Graabrødretorv skulde forbeholdes en Del af Amagerne. Resten, og andre Bønder, skulde benytte det ny Østertorv, d. v. s. Kgs Nytorv.108) At Byens Udendørs­ handel desuden fik de to Smaapladser, Nørretorv og Halmtorvet at raade over, opfattedes sikkert som et Gode.

105) K. D. 106) K. D. 107) K. D.

V I,Nr. 656. V I,707, 770.

V I, N r. 398, III,Nr. 993

og 1016. — OmG raab rø d re­

to r v og d ets O m g iv else r se H.U. R a m sin g :G ra a b rø d rek lo ster H e llig a a n d sh u s i H ist. M edd. om K bh vn. 1. R k., III, p. 417 ff. lo s ) R. D. III, Nr. 993.

og