ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. Lorenzen

70

fordoblet i Løbet af 20 Aar.2) Det var bl. a. en Følge af den stadig stærkere Koncentration af Rigets Produktion og Omsætning i selve R igshovedstaden. Og dette staar igen i nøje Forbindelse med Regeringens m erkan tilisti­ ske Politik. Beskæ ftiger man sig med Københavns H istorie i denne Konges Tid, kan man ikke undgaa at gribes af den stærke Optim isme, der bar de ledende Mænd oppe i de­ res Forhold til Hovedstaden, ja ! denne Optim isme kunde -— som det følgende vil vise — antage tilsy n e ­ ladende helt fan tastiske Former. Og dog har Københavns Udvikling i de følgende Aarhundreder i mangt og meget givet disse Mænd Ret. Kun mente de allerede inden for deres eget Slægtled at kunne opnaa, hvad viste sig at maatte tage mange Slægtleds Arbejde og Møje. Men godt Arbejdshumør er der i høj Grad over Tidens Mænd, naar de tum lede med store Planer for Køben­ havns Fremtid. Overmaade stærkt var Christian V ogsaa optaget af K ø b e n h a v n s om Fæ s tn in g s s ta d , og her var han med til at skabe noget h elt nyt. I den svu lstige latin ske Inskription paa hans Sarko­ fag i Roskilde Domkirke kommer alt dette stærkt frem. Denne Konge, staar der — „øgede og prydede Konge­ staden med Bygninger (stru ctu ra ), ved at gøre den større og fremme dens Handel“ . Og paa Residensstaden tænkes der ikke m indst, naar det siges, at „han rejste mægtige Fæstningsværker (fortissim a monum enta) til Rigets Sikkerhed“. Christian V, vor første selvskrevne Enevoldsmonark, havde Tidens Sans for det storladne og pompøse og følte det som sin arvekongelige P ligt at have alt det ydre i Orden. Han besad i høj Grad sine fyrstelige Kollegers

2 ) E dv. H o lm : D a n m a rk -N o rg es H ist. II, p. 394.