ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

72

Forstaaelse af, hvad Kunsten, ogsaa Bygningskunsten, betød til Zirat og Lustre for Tvillingerigets souveraine Hersker. Sit jævne Væsen til Trods er han vor første B a rok fy rste ! T il sin Raadighed ved Udformningen af R esiden ssta­ den havde han, ligesom Faderen, sine Teknikere -— haade Ingeniører og Arkitekter. Af de første var de fleste og de vigtigste knyttede til Hæren. Bestræbelsen for at bringe Orden i Adm inistrationen af alskens Bybygning — heri indbefattet Fortifikation og alm indelig Byg­ n ingskun st — blev i denne Konges Tid fremmet med stor Kraft, som Aarene efter hans Tronbestigelse i det hele blev en udpræget Organisationstid. Der kom saaledes bedre Orden ogsaa i Københavns Matrikelvæsen og i Byens offen tlige Bygningsvæ sen.3) Knyttet specielt til København var S ta d s k o n d u k tø r e n , hvis Embede dog først blev oprettet 1690, i Christian V ’s senere Aar. Det Tilløb, der i 1650’erne var gjort med Ole S teenw inkels Ansæ ttelse, var hurtigt blevet opgivet, og man havde ved Udmaaling af Grunde i de følgende Aar fu lgt forskellige Fremgangsmaader, som det er skildret i Indledningen til Værket: Stadskonduktøren i Køben­ havn 1690— 1940. Geddes Kort 1757. Overmaade vigtig var S t a d s b y gm e s te r e n s Stilling, men dens Oprindelse er ikke helt klar og synes til at begynde med at være slaaet samm en med en Stadsingeniørs V irk­ somhed. Jan Jansen om tales sidste Gang i V irksomhed 30. Jan. 1668.4) Om hans Stilling straks derefter er b le­ vet besat, er tvivlsom t. Den betegnedes med Benævnel­ sen „Fabrikm ester“ og efter Navnet, der er hollandsk og stammer fra det latinske fabrica — Bygning — maa dette ogsaa have dækket en Stadsbygmesters Stilling. 3 ) Se h e r o m n æ rm ere V ilh . L o re n z e n : L am b ert v. H aven , 1936, p. 4 ff. — S a m m e : K ø b e n h a v n sk e P a læ er, I, p. 34 ff. 4) K. D. V I, N r. 511.