ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh. L orenzen

8 2

pa a o v e r R e f s h a l e g r u n d e n , til en delvis befæ stet Holm skraas overfor Kastellet, kaldet „ K o n g e n s H o l m “, med Orlogsværft mellem et stort trelænget Bygningsanlæg, der bringer Christian IV’s Søarsenal i Erindring. Mellem B efæ stn ingslin ien og Sejlløbet, er, dækket af Volden, p lanlagt en hel By — en mægtig Udvidelse af Christians­ havn nordpaa, der meget naturligt kan kaldes N y - C h r i - s ti a n s h a v n . Med Christianshavns T ilværelse som selv ­ stændig Stad var det forøvrigt forbi 1674, da den ind ­ lemmedes i København. Og meget m u ligt staar Indlem ­ m elsen i Forbindelse med de store Udvidelsesplaner. Thi bag dem ligger ikke alene den alt om talte glædelige Vækst i Stadens Indbyggerantal, men tillige en fanatisk T illid til, at denne Vækst vilde tage til ud i Frem tiden i et stigende Tempo. At Ny-Christianshavn i et opfyldt Terrain maatte blive en K a n a l b y var givet og dens tre parallelle Kana­ ler opdeler den i tre Dele eller Holme, sam tidig med, at det gam le Christianshavn udvides op til syd ligste Ka­ nal. Det Parti af nordligste Holm, der ligger ud mod „Kongens Holm“, kaldes „M a s t h o lm e n “ . Gadenættet — med Kaj- og Strandgader ud mod Kanaler og Sejlløb — følger S k a k b r æ t p r in c ip p e t, men er forøvrigt uden sær­ lig Interesse, ganske sagligt, uden nogensomhelst for­ m ildende Omstændigheder — et ret nøgternt Ingeniør­ arbejde. Ny-Christianshavn er dog planlagt saaledes, at de to Kanaler korresponderer med den p lanlagte Dron­ n ingens Kanal og den da alt udgravede Nyhavnskanal. Og paa m idterste Holm er i Midten udsparet en stor, rektangulær Plads — „Det nye Torv“ . I disse Træk er der afgjort barokke Antydninger, særlig i Kanalflug­ terne. Hele dette stort tænkte Anlæg er i V irkeligheden kun den endelige og naturlige Konsekvens af Christian IV’s Udvidelse af den gam le Stad med Ny-København og