ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 87 stioner virkelig er blevet anlagt. Visse Oplysninger om Enkeltheder i Fortifikationsværket faar man i et lidt yngre Kortarbejde fra c. 1690 i det svenske Krigsarkiv. Disse Oplysninger er givet i Paa- og T ilskrifter — sik ­ kert paalidelige, i Betragtning af, at netop København som Fæstning interesserede den svenske Hærledelse saa ganske overordentligt. Ravelinen nærmest Kastellet — mellem Rosenkrantz’ og Pücklers Bastioner — hvor den gamle Østerport havde været, gengives her som en Art Dobbeltravelin. Det siges, at den har tør Grav til „Behrens“ d : en Batar­ deaux’ Forsvar. Er den tidligere Bro her blevet til en Dæmning, eller har en Brodæmning altid tillige tjent som Batardeaux? Om den siden 1670 tilkomne Ravelin hed ­ der det, at den er forfalden og at dens Bestemmelse er at forsvare „Røret“, d.v.s. den Vandledning, der førte frisk Vand fra Sortedamssøen. Helt nyt paa det svenske Kort er, at der udfor Rosenborg Bastions Spids angives en „Behr af Jord“ og yderligere tilføjes der ud for den­ ne: „Gennem denne Kanal bliver Vandet ledet ind i Gravene — und können dieselbe dadurch angestauet werden!“ Talen er atter her om Vandledning fra Sorte­ damssøen. Om Stadsoberstens Bastion ved Nørreport faar man at vide, at den — forøvrigt som Kongens Ba­ stion i Kastellet — havde en „Cavallér“, d.v.s. en kraf­ tig Forhøjning, som meste Delen er forfalden og benyt­ tet til Værkets Forbedring. Selve Nørre Ravelin siges forsynet med en „Faussebrey“, d.v.s. en nederst mod Graven anlagt Vold. Som Stadsoberstens Bastion havde ogsaa den anden Bastion ved Nørreport, Ahlefeldts, en Cavallér, „der er saa temmelig i Stand“. Derimod var Cavalléren i den følgende Bastion, Hanens, for største Delen fjærnet for at tjene til Værkets Forbedring. Af de to Bastioner, der flankerede den vigtige Vester­ port — Schacks og Gyldenløves — havde mærkeligt nok