ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

V ilh . L orenzen

8 8

kun den første i sin Tid faaet en Cavailér og den siges at være repareret. Om Ravelinen mellem Gyldenløves og Holcks Bastioner anføres, at den er anlagt til Forsvar for Inddæmningen, der lukker for Stadsgraven her, og det samme siges 0111 de to Batterier, der yderst paa begge Sider af sydlige Havneindløb og ud for Rysensteens og Callebo Bastioner er lagt paa Bastionsspidserne. Hvad ellers arbejdedes med i København hele Resten af Christian V ’s Regeringstid, var ingenlunde uvigtigt — tværtimod. Men Hovedinteressen sam lede sig dog om Gennemførelsen af den Generalplanen af 1674 alt be­ herskende Idé — den radikale Omformning af hele Kø­ benhavns Am agerside! Hvor langt man naaede med dens V irkeliggørelse, er en Sag for sig! Saa m eget er i al Fald sikkert, at den Del af Generalplanen, der angik Chri- stianshavns „nye Værk“ henover Refshalegrundens Ø st­ side, med Arbejdet paa Ny-Christianshavn, af mange Grunde maatte ligge Regeringen stærkt paa Sinde. Im idlertid var sket den Ændring, at man i Stedet for et Orlogsværft paa „Kongens Holm“ nu vilde forlægge F laadens større Skibe til det dybe Vand i „Hugget“ — hollandsk Navn („Hocken“ ) for „H jørne“ — tæt ved samme Plads, og derved aflaste det tidligere F laadeleje ved Bremerholm .17) Den Mand, der forestod Arbejdet med Hugget og det endnu større Arbejde med det nye Værk, kan, som alt nævnt, kun have været Fredericias Skaber, Gotfred Hoffmann. E fter hans Død 1687 har formodentlig hans E fterfølgere som Chefer for Fortifikationsetaten haft Ledelsen. Gotfred Hoffmanns Navn kan med Ære stil­ les ved Siden af Navne som Johan Semb, Christians-

17) S k ib sb y g n in g og M a sk in v æ sen v ed O r lo g sv æ r ftet 1692— 1942. p. 7 ff.