ProblemerKøbenhavnsHistorie_1660-1757

P rob lem er i K øbenhavns H istorie 1660— 1757 89 havns Skaber, Axel Urup, Hovedmanden for Ny-Køben- havn og Henrik Ruse, der har grundlagt Kastellet og Frederikshohn. Kongernes — og da særlig Christian IV’s vældige Indsats ufortalt — er det disse Mænd, hvis Navne betegner den store Ingeniørindsats i Københavns Historie igennem 17. Aarhundrede. Med Hugget gik man først i Gang!18) I Juni 1680 bifaldt Kongen, at Flaadens nye Leje skulde være ved „Dybet“ paa Pladsen ved Toldboden, men først Februar 1681 kunde Arbejdet begynde og ef- terhaanden antog Stedet Form og Skikkelse af en lille Tømmerfæstning, i Hjørnerne med 4 „stærke B lokhuse“, som det hedder paa et svensk Spionkort fra c. 1690.19) Ganske særligt er det dog „det nye Værk“, der beteg­ ner en virkelig Kraftanstrængelse og Samtiden var da ogsaa højlig imponeret. Det overgik, mente man, de be­ rømte Diger af Alexander d. Store for Tyrus, Prinsen af Parmas Anlæg foran Antwerpen og den franske Konge, Ludvig XIIFs foran la Rochelle. De Ledende var vel i nogen Grad inspireret af de store befæstede Havne­ anlæg i Udlandet, særlig Frankrigs. Men den bestandig truende Baggrund og det levende Incitament var og blev Frygten for Sverige, særlig efter at man her 1680 havde paabegyndt Anlæget af den stærkt befæstede Flaadehavn Carlscrona i B lekinge.20) Det var kun naturligt, at man hastede med at faa Be­ fæ stningslinien fra Christianshavn til „Hugget“ bragt i Orden — „Christianshavns Bolværker“ som den ogsaa kaldes. Forskellige Planer var fremme! l s ) J v f. S c h u ltz : D en d a n sk e M arine II, p. 134 ff. — C. E llin g : H olm en s B y g n in g sh isto r ie , 1932. 19) K r ig sa rk iv et S to ck h o lm . 20) G. C le m e n sso n : F lo tta n s F o r lå g g n in g till K arlscrona.