EventyrUdlandet_1905

4

Reglen er forbandet kedeligt. Au revoir, Adjøs so lang!“ Da Ussing var gaaet, fortrød jeg, hvad jeg havde gjort, han havde dog altid været en brav Kammerat, selv naar han skejede værst ud, og Maaden, hvorpaa jeg havde vist ham bort, fore­ kom mig nu kun at være en Følge af mit onde Lune og min sygelige Stemning; jeg vilde kalde ham tilbage, men han var borte, og jeg ventede ikke at se ham for det første. Heri tog jeg dog betydelig fejl, thi da jeg næste Morgen atter sad hensunken i mine triste Betragtninger, bankede det paa Døren, og der stod han igen frisk og frejdig, og med de Ord: „Den er vel gaaet over, Bjærkebæk?“ smilede han saa listigt og skalkagtigt, at det var mig umuligt at sige nej, og en halv Time efter rul­ lede det muntre Selskab paa en Kapervogn ud til Dyrehavens Herligheder, Kirsten Pils Kapel og Konstantias Ranker. Det hele var en lige saa morsom som vellykket Fest, og Ussing overgik sig selv i kaade Ind­ fald og de mest utrolige Ordspil, ligesom han flere Gange forsøgte at optræde som Koncert­ sanger, hvilket nær havde bevirket hans Udvis­ ning hos Niels Husar. Henad Midnat sad vi i det hyggelige Kon-