EventyrUdlandet_1905

140 sagde Holbech gnaven. „De maa s ’gu tage Hatten af.“ Je g fulgte Opfordringen og stod nu kun nogle faa Skridt fra Hans Hellighed, som, idet han langsomt passerede forbi, vedblev at uddele Vel­ signelsen til højre og venstre; men jeg saa’ tydeligt, at medens de fleste andagtsfuldt bøjede sig, var der nogle, som i Tavshed vendte sig bort og forsvandt ind i de mørke Laurbærgange, medens andre enten greb om det lille Koral­ horn, der hang ved deres Urkæde eller paa en besynderlig Maade stak to Fingre frem, saa at de saa’ ud som Horn. Holbech saa’ efter Paven, som med sit Følge af Kardinaler og Præ later langsomt fortsatte Vejen fremad, og sagde med en halv satirisk, halv medlidende M in e : „Hvem Fanden skulde nu tro, at han har studeret til Nobelgardist.“ „ H v em ? “ spurgte jeg forundret. „Ih ,“ svarede han, „véd De da ikke, at MastaT Ferreti begyndte sin Løbebane som Ka­ valerist. Saa vilde han ind i Nobelgarden, men blev kasseret fordi han led af Epilepsi, og gav sig saa ind i den hellige Præstestand. Je g har kendt ham dengang han var liberal og vilde give os en Konstitution; nu har han endt med at proklamere ikke Republiken men den hel