EventyrUdlandet_1905

143 Rotunden, var Vogntummelen forbi, og den store Plads laa øde og tom i den begyndende Aften­ skumring. Solen stod dybt i Vest og kastede et gyldent Straalebundt op mod de violette og orangefarvede Skyer, medens Korset paa Peters- kirkens mægtige Kuppel syntes at tabe sig i Aftenhimlens Guld. Holbech drog mig hen til Rotundens Rand, slog ud med Haanden og sagde paa en særegen højtidelig Maade: „Se dette er Rom !“ Mit Blik foer fra Monte Marios luftige Højder, hvor Villa Madama’s Ruder blinkede i Aften­ solens Guld, hen over Piazza del Popolo med sin mægtige Obelisk, og derfra videre til venstre over Paladser og Kirkekupler, indtil det endelig langt til venstre tabte sig i blaanende, disede Skygger, hvori jeg intet bestemt kunde se. Da sank Solen, alle Romas Kirker begyndte at ringe til Ave Maria, Aftenhimlen svøbte sig i et blinkende Skrud af orangefarvede Skyer, der i violet og grønt smeltede sammen med den store mørkeblaa Himmelhvælving, og uvilkaarlig gentog jeg ved mig selv Holbechs Ord: „Dette er Rom !“ Langsomt vandrede vi tilbage over Monte Pincio, som nu laa øde og stille. Foran „Franske