EventyrUdlandet_1905

144 Akadem i“ førte Holbech mig hen til den Fon­ tane, der staar mellem to skyggefulde Stenege, og idet han spøgende stænkede lidt af dens Vand hen over mig, sagde han: „Nu har jeg døbt Dem, lad mig se, at De bliver en ægte Romer som vi andre, og glemmer at være Skan­ dinav. Vil De mig noget, kan De ved Middags­ tid træffe mig i „Deutsche Kü c h e “, og efter Ave Maria i „Chiavica del bufalo“, næ r ved Propagandaen.“ Dermed hilste han og gik. Da jeg efter et Besøg hos Collins sad ene i min store romerske Stue, var jeg i en forunder­ lig højtidsfuld Stemning. Je g nænnede ikke at tænde Lys, men satte mig hen ved Vinduet og stirrede op mod Aftenhimlen, hvor en stor blinkende Stjerne straalede med en særegen metallisk Glans, langt stæ rkere end den vi ken ­ der herhjemme. Nu var mine Ønskers højeste Maal naaet; jeg sad i Rom omgivet af gode, trofaste Venner og havde lige i Nærheden en Familie, som jeg vidste ikke vilde svigte mig, hvis jeg atter skulde komme i Nød. Jeg følte mig dybt grebet af al den Skønhed, jeg havde