EventyrUdlandet_1905

146 losseum har væ ret en stor Kaserne. Soldaterne sov oppe paa alle de mange Bænke, og naar de skulde ud at slaas, øvede de sig først nede paa P ladsen; men saa faldt Taget ned ved et Jo rd ­ skælv. Murene revnede, og nu begyndte et Spøgeri derude, som ingen Ende vilde tage før den hellige Fader fik sat det store Je rnko rs op i Midten og de tolv Helgenaltre langs med Murene. Det hjalp paa Spøgeriet, men kunde ikke forhindre, at Folk vedblev at stikke hv er­ andre ihjel derude, og derfor har vor gode Pio Nono sat en fransk Soldat ved hver Indgang, saa at ingen kan komme ind uden „permesso“. Jeg er Romerinde,“ tilføjede hun triumferende, „og skulde ikke vide Besked om min egen B y ? “ Nu opgav jeg enhver Diskussion, fik min Brevmappe frem, og da jeg temmelig sent blev færdig, var Signoraen i Færd med at begive sig til Ro. Paa Kortet havde jeg studeret Vejen til Post­ huset, og nu greb jeg et gunstigt Øjeblik til at flygte bort fra Signora Rubiconda’s moderlige Omsorg, og snart efter stod jeg atter ude i Via Sistina, hvor Lysene endnu blinkede fra Collins Vinduer, medens den øvrige Del af Gaden laa i et vidunderligt clair obscur; thi