EventyrUdlandet_1905

147 Fuldmaanen var i Færd med at hæve sig op over Hu senes Tage. Je g gik ned ad „Spanske Trappe“, gennem Condotti, og styrede mod P a n th e o n ; men her slap min Visdom op. Forskellige snævre, mørke og krogede Gader begyndte at krydse hverandre, og da jeg saa godt som ingen Fodgængere mødte paa min Vej, var jeg ganske afskaaret fra at faa Kundskab om, hvor jeg var. Endelig øjnede jeg en trivelig Munk, sommed en Bom­ uldsparaply iHaanden listede af Sted i Læ af Husenes Skygge; jeg styrede rask hen imod ham og sagde, maaske noget pludselig: „Dove é la via a la p o sta ?“ Det var en forskrækkelig MundfuldItaliensk, og Munken, der rimeligvis maa have forstaaet det som: „La vita o la bu rs a !“ (Livet eller Pengene!) gav et forfærdeligt Brøl og slog P ara­ plyen op imod mig som et Skjold; men da jeg viste ham Brevet, gled hans forskrækkede An­ sigt over i det venligste Smil, og han pegede ned ad den mørke Gade, hvis langt fra hin­ anden fjernede Lygter syntes at tabe sig i det uendelige. Jeg vedblev at gaa, men Gaden fik ingen Ende. Pludselig mundede den ud i en lille Plads med et Springvand; her var tre Gader til be- 10 *