EventyrUdlandet_1905

150 Jeg blev staaende ved Foden af Septimius Severus-Buen, uvis om jeg skulde gaa længere frem i denne uhyre, antikke Grav, der spøgelses­ agtigt belystes af Fuldmaanens Straaler. Og dog kan man ikke vælge nogen heldigere Belysning til at se Forum rom a n um ; thi det grelle, det sønderbrudte, det mishandlede, som Dagslysets Straaler saa ubarmhjertig røber, svinder bort i Maanens milde, ubestemte Lys. Døden og Maa- nen hører jo sammen. Langsomt vandrede jeg fremad, kom gennem Titusbuen, hvor Pagtens Ark og den syvarmede Lysestage endnu glimtede i Maanelyset som for 1900 Aar tilbage, og nu næ rmede jeg mig Ko- losseum, fast besluttet paa at se det, inden jeg vendte tilbage. Men her kom Nutiden mig pludselig i Møde paa en højst overraskende Maade; thi da jeg nærmede mig den rødbuxede Soldat, som stod ved Indgangen, fældede han pludselig Gevæ r mod mig og spurgte om noget, jeg ikke forstod. Da en Vincennes-Bajonet altid har noget impo­ nerende ved sig, søgte jeg at gøre Manden be­ gribelig, at jeg vilde ind i Kolosseet; men nu bandede han ganske forfærdeligt paa sit Franske og spurgte om noget, der for mig klang som Permissioner.