EventyrUdlandet_1905

151 Je g fattede ikke et Ord af det hele; men Soldatens vedblivende Raaben kaldte to maje­ stætiske Skikkelser frem, hvis trekantede Hatte bevægede sig hen imod mig paa en meget imponerende Maade, hvorpaa den ene, som meget opmærksomt betragtede det sorte Bind, jeg bar om Øjet, blinkende til den anden og derpaa spurgte mig, hvad jeg vilde her. Jeg pegede paa Kolosseet og gjorde atter et Par Skridt for at gaa d e r in d ; men blev pludse­ lig paa en raa Maade grebet i Skulderen, idet Gendarmen barsk sagde: „Il vostro permesso“. Je g trak mit Ministerialpas frem; men her viste det lige saa ringe Virkning som i Civita vecchia, og det forfærdelige „Il vostro permesso“ klang paa ny i en meget truende Tone. Jeg havde ikke ringeste Begreb om, at man foruden sit Pas tillige skulde have en Tilladelse (permesso) fra Politipræfekten for at kunne op­ holde sig i Rom, og endvidere en ny permesso fra den franske Kommandant, hvis man vilde vove at betræde Kolosseum. Jeg vedblev derfor at pege paa Passet idet jeg forklarede, at jeg var Dansk; men begge Dele hjalp lige meget. Kun forstod jeg saa meget, at man vistnok vilde arrestere mig som Vagabond, saa at jeg muligen kunde