EventyrUdlandet_1905

153 hun havde mig vel inden D ø r e ; thi hun havde været paa Nippet til at lade gaa Bud til Kon­ sulen for at fortælle ham, at jeg efter al Rime­ lighed var kastet i Tiberen, da Posthuset laa tæt derved. Saaledes endte mine første to Udflugter i Rom. Men senere har jeg mangfoldige Gange besøgt Forum Romanum i Maaneskin, uden at have lidt ringeste Overlast; thi de Bønder og Hyrder, som slumre derude, er saa trætte af Dagens Arbejde, at de ikke ænser den enlige Nattevandrer. Udmattet som jeg var af den lange Vandring, faldt jeg i en tryg Søvn og vilde næppe tro mine Øjne, da jeg henad Morgenstunden vaag- nede; thi midt i Stuen stod Signora Rubiconda i venskabelig Samtale med en tyk og trivelig Munk, som i højre Haand holdt noget, der lig­ nede en vældig Kost, medens han med venstre pegede hen imod mig, der havde rejst mig i Sengen. Det syntes, som om Signora Rubiconda vilde holde ham tilbage; men trods hendes Indsigelser nærmede han sig mig og spurgte om noget, hvoraf jeg kun forstod O r d e n e : Siete, bono Christiano (er De god Kristen?). Da jeg nødig vilde mishage Munken og endnu nødigere af