EventyrUdlandet_1905

154 lægge nogen Trosbekendelse, nikkede jeg blot gemytligt til ham, hvorpaa han pludselig foer med Kosten ned i Vievandskarret, der dinglede ved hans venstre Side, og derpaa gav mig et saa forsvarligt Sprøjt, at baade mit Ansigt og hele Sengen fik godt deraf. Derpaa vandrede han langsomt Stuen rundt og besprøjtede snart mumlende, snart syngende, baade Dragkisten, stufaen og til Slutning mit Skrivebord, til stor Ødelæggelse for de der liggende Papirer. Da han endelig havde knixet et Par Gange foran et af Signora Rubiconda’s Madonnabilleder, kom han atter hen til mig og sagde igen en længere Ramse paa Italiensk, idet han holdt en Spare­ bøsse imod mig. Da jeg imidlertid ikke havde Penge i Sengen, maatte jeg paa ny kalde Sig­ nora Rubiconda, som hjalp mig af med den hellige Mand, idet hun forklarede mig, at dette kaldtes „Purificazione“, og var vel skikket til at befri mig for onde Aander Resten af Vinteren. Dette Besøg af Munken havde imidlertid til Følge, at jeg kom til at tænke paa Holbech’s Raad, og opad Dagen vandrede jeg af Sted til Diocletians Bade, i hvis Indre man har bygget den bekendte Kirke med tilhørende Kloster: „Santa Maria dei angeli“. Det var en klar, frisk Decembermorgen, da

Made with