EventyrUdlandet_1905

155 jeg traadte ind i den gamle Klosterhave med de mægtige fire Cypresser, som Michel Angelo efter Sigende skal have plantet. Der var saa friskt, saa køligt derinde, Solen straalede saa klart, og de hvide Brødre, der vandrede rundt, saa’ paa mig med Deltagelse, naar de betragtede det sorte Bind, som dækkede mit Øje. Endelig traadte en af Munkene hen til mig, spurgte, hvad jeg fejlede, og da jeg i Korthed havde fortalt ham min Historie, tilbød han mig det vidunderlige Øjenvand, som Holbech havde om­ talt. Mod Erlæggelse af en ringe Gave til Klosteret havde jeg snart det hellige Vand i min Lomme, og Læseren vil maaske smile, naar jeg aabent tilstaar, at jeg dengang virkelig troede, at det vilde hjælpe. Som Naturforsker er jeg noget skeptisk anlagt over for alle Trylle­ formularer og Tryllemidler; men den lyse, kølige Klostergang, de hvide Brødre, de mørke Cy ­ presser, Tanken om at være i Rom, alt slog sig paa en forunderlig Maade sammen til en Tro, som ogsaa syntes at have haft sin Virk­ ning. Thi enten det nu har væ ret Roms milde Vinterluft, Glæden over at være naaet til det længe forønskede Maal, eller Tryllemidlet fra „Santa Maria dei angeli“, nok er det, at Syg

Made with