EventyrUdlandet_1905
160 og nu kaldte han sig Kunstagent Bravo. Som saadan faldt det i hans Lod at hjemsende Thor- valdsens Værker, et Foretagende, der lykkedes over al Forventning, idet ikke et eneste Marmor væ rk gik tabt, undtagen de tre Gratier, der søn- dersloges, da de her i København skulde hejses op paa Dækket. Til Løn for sin Dygtighed blev han nu udnævnt til Konsul, og skønt han na turligvis ikke kunde maale sig med en Zoéga eller Brøndsted, havde han dog andre Egen skaber, der bevirkede, at hans Konsulat ube tinget maa kaldes overmaade heldigt for de mange Skandinaver, der i hans Levetid har besøgt Rom. Bravo var ikke lærd, endnu mindre begavet; men han var i Besiddelse af en aldrig svigtende Tjenstvillighed, og paatog sig beredvillig Forret ninger, som andre Konsuler vilde have afvist med Foragt. Da jeg en Dag kom op til ham, sad han dybt grundende over et mægtigt Brev, der var skre vet med en fortvivlet daarlig Haand. „Ach, Gut Zatan! jeg ferstaar ikke et Ord af det Hele; den Mand maa jo væ re taget fra sin F o rsta n d ; han skriver baade Tysk og Fransk og Italiensk oven paa hinanden, og saa putter han mig pludselig med Latin og G ræ sk tværs over
Made with FlippingBook