EventyrUdlandet_1905

160 og nu kaldte han sig Kunstagent Bravo. Som saadan faldt det i hans Lod at hjemsende Thor- valdsens Værker, et Foretagende, der lykkedes over al Forventning, idet ikke et eneste Marmor­ væ rk gik tabt, undtagen de tre Gratier, der søn- dersloges, da de her i København skulde hejses op paa Dækket. Til Løn for sin Dygtighed blev han nu udnævnt til Konsul, og skønt han na­ turligvis ikke kunde maale sig med en Zoéga eller Brøndsted, havde han dog andre Egen­ skaber, der bevirkede, at hans Konsulat ube­ tinget maa kaldes overmaade heldigt for de mange Skandinaver, der i hans Levetid har besøgt Rom. Bravo var ikke lærd, endnu mindre begavet; men han var i Besiddelse af en aldrig svigtende Tjenstvillighed, og paatog sig beredvillig Forret­ ninger, som andre Konsuler vilde have afvist med Foragt. Da jeg en Dag kom op til ham, sad han dybt grundende over et mægtigt Brev, der var skre­ vet med en fortvivlet daarlig Haand. „Ach, Gut Zatan! jeg ferstaar ikke et Ord af det Hele; den Mand maa jo væ re taget fra sin F o rsta n d ; han skriver baade Tysk og Fransk og Italiensk oven paa hinanden, og saa putter han mig pludselig med Latin og G ræ sk tværs over