EventyrUdlandet_1905

163 var tændt, hentede han alt, hvad man ønskede, Permessoer til Vatikanet og Kolosseum, Billet­ ter til Kirkefester, kort sagt, i stort som i smaat stod han altid til Tjeneste. Der var kun én Ting, som voldte ham usigelige Bryderier, og det var den aarlig tilbagevendende Generalforsamling, hvor han som Konsul skulde præsidere. Aldrig glemmer jeg det fortvivlede Ansigt, hvormed han en Dag kom mig i Møde og som strax viste mig, at der maatte være noget galt paa Færde. „Ach,“ svarede han paa mit Spørgsmaal, „jeg sidder forbandet beskidt i det, nu skal De bare se, her ligger en Bunke Regninger, og dér lig­ ger en Bunke Regninger, og Gut forbande mig, om jeg véd, om det er dem, de har sendt mig fra Foreningen, eller mine egne; thi min Tjener har makket det hele sammen til én Bunke, da han i Morges fejede mit Skrivebord af.“ „Det kan vel ikke være saa vanskeligt at klare den S ag,“ svarede jeg, „har De ikke De­ res R e gn sk ab ?“ „Ach, skulde jeg holde Regnskab med alt det Skidt, der blev anskaffet til Foreningen, blev jeg jo aldrig færdig. J e g betaler, naar de kommer, snart med mine egne Penge og snart med For­ eningens, og nu véd jeg ikke, hvor Pengene er 11 *