EventyrUdlandet_1905

164 løben hen, og jeg skal lægge Regnskab af i Aften.“ Ved at holde et Krydsforhør over de forskel­ lige Regninger, fik jeg dem delt i to Bunker, og ved derpaa at efterse Bravo’s private Regn­ skabsbog, lykkedes det mig at faa Regnskabet saa vidt bragt i Orden, at det kunde fremlæg­ ges paa Generalforsamlingen; men Bravo’s For­ tvivlelse vedblev. „Ach, Gut Z atan ,“ sagde han, „der skal jeg nu sidde og præsidere, og saa giver de mig ikke andet end G rovheder paa mine Forslag. Véd De, hvad denne Børnestjerne sagde til mig i Fjor? Han sagde til mig, at jeg var dum som en Torsk, saa jeg maatte gaa min Vej; men da jeg kom ned ad Trappen, fik jeg en god Idé, gik tilbage, stak Hovedet ind ad Døren og raabte til ham: „Og De er grov som en Bonde“. Men Generalforsamlingen gik sin Vej.“ „Meld Dem syg ,“ sagde jeg, „saa skal jeg præsidere, naar De blot vil give mig Fuldmagt.“ Bravo’s Øjne lyste, og fra den Dag var jeg hans svorne Ven; men jeg maa rigtignok tilstaa, at det heller ikke lykkedes mig at undgaa G rov ­ heder. Ju s t som vi var midt i Forhandlingerne, stor­ mede en ganske ung Maler ind i Salen. Med