EventyrUdlandet_1905

166 jeg lukkede op sa a’ jeg en bleg, udtæret Skik­ kelse, iført en luvslidt pavelig Uniform staa foran mig, med et Udtryk af den dybeste Be­ kymring i sit Ansigt. „Jeg har væ ret hos Konsulen,“ begyndte han med svag Stemme, „men han sagde, at han ikke kunde have noget med mig at gøre, og saa viste han mig hen til Dem. Kan De ikke hjælpe m ig ? “ Da han saa’, at jeg vilde tage min Portemonnæ frem, standsede han mig og sagde: „Det er ikke Penge, jeg trænger til, jeg trænger til En, der kan tage sig af mig og hjælpe mig ud af den pavelige Tjeneste. Je g har to Gange haft romersk Feber, og Doktoren siger, at hvis jeg faar den tredje Gang, saa dør jeg. J e g har selv Penge, men jeg kan blot ikke faa dem .“ Jeg fik nu Manden ind i mit Værelse, spurgte hvem han var og fik da hans Historie, som i Korthed var følgende: Af Profession var han Sadelmagersvend, var gaaet paa Vandring til Paris, her var imidlertid intet Arbejde, og man havde da anbefalet ham at søge til Marseille; men da han kom her, fik han det Raad at tage til Rom. Her gik det ham imidlertid som de to andre Steder, der var intet Arbejde og hans faa Penge svandt lidt efter lidt, indtil han