EventyrUdlandet_1905

167 en skønne Dag maatte lade sig hverve ind i den pavelige Legion, der efter hans Sigende bestod af det værste Skrabsammen fra alle Na­ tioner. Saa fik han Feber, og da han var kom­ men sig efter det første Anfald, skrev han hjem til sin Søster, hvem han havde betroet sin Spare­ kassebog. Hendes Mand havde imidlertid Bogen i sit Værge og vilde ikke udlevere den, da han haabede at arve Svogerens Penge, naar han døde. Da jeg havde faaet Mandens Vandrebog og Pas, gik jeg med begge Dele til Bravo og fore­ lagde ham Sagen med Bøn om at tage sig af den stakkels Soldat, som jo let kunde faa sine Penge fra Sparekassen, naar blot Bravo vilde bevidne hans Identitet. „Ibenditet!“ raabte Bravo, „hvor skal jeg faa den fra, og hvad er det De snakker om en Sparekasse? Je g har Gut forbarme mig aldrig set en Sparekasse! Lad den Fyr gaa, han ser mig ud til at være kommet lige fra Ga- lere rn e .“ Trods Bravo’s Indvendinger skrev jeg et Iden­ titetsbevis, som han forsynede med sin Under­ skrift og Konsulatets Segl. Derpaa skrev jeg til Etatsraad Collin, som dengang var en af Direk­ tørerne for Sparekassen i København, og fjorten