EventyrUdlandet_1905
170 Mine; men aabne det turde han jo ikke. Da det saa led henad Sommeren, gjorde Dietrichson til lige med sin Hustru en Rejse til Neapel, og under denne kom der atter et Brev fra Gold- schmidt, som skulde ligge 14 Dage paa Bravo’s Bord, indtil Dietrichson vendte tilbage. Det var for meget for den stakkels Konsul, hver Dag at se Goldschmidt’s velkendte Haand- skrift stirre ham i Møde, og saa faldt det ham pludselig ind som en Slags Trøstegrund, at B re vet muligvis kunde angaa Biblioteket i den skandinaviske Forening, og at det saaledes var hans Pligt at aabne det for ikke at forhale Af gørelsen. Som tænkt saa gjort, og det viste sig virkelig, at Begyndelsen af Brevet drejede sig om Bibliotekets Anliggender, og her kunde vel Bravo passende have endt sin Læsning; men Fristelsen var for stor, og idet han kom til føl gende Sætning: „Lad mig endelig vide, kære Ven, hvorledes det gaar Dig i Rom og om Du endnu tænker paa at myrde Bravo for at blive hans E ftermand ?“ Her tabte Bravo af Forfærdelse Brevet, tog det atter op og læste paa ny; men der stod med klare, tydelige T ræ k : „myrde Bravo for at blive hans E ftermand!“ Nu kendte Bravo’s Rædsel ingen Grænser,
Made with FlippingBook