EventyrUdlandet_1905

170 Mine; men aabne det turde han jo ikke. Da det saa led henad Sommeren, gjorde Dietrichson til­ lige med sin Hustru en Rejse til Neapel, og under denne kom der atter et Brev fra Gold- schmidt, som skulde ligge 14 Dage paa Bravo’s Bord, indtil Dietrichson vendte tilbage. Det var for meget for den stakkels Konsul, hver Dag at se Goldschmidt’s velkendte Haand- skrift stirre ham i Møde, og saa faldt det ham pludselig ind som en Slags Trøstegrund, at B re­ vet muligvis kunde angaa Biblioteket i den skandinaviske Forening, og at det saaledes var hans Pligt at aabne det for ikke at forhale Af­ gørelsen. Som tænkt saa gjort, og det viste sig virkelig, at Begyndelsen af Brevet drejede sig om Bibliotekets Anliggender, og her kunde vel Bravo passende have endt sin Læsning; men Fristelsen var for stor, og idet han kom til føl­ gende Sætning: „Lad mig endelig vide, kære Ven, hvorledes det gaar Dig i Rom og om Du endnu tænker paa at myrde Bravo for at blive hans E ftermand ?“ Her tabte Bravo af Forfærdelse Brevet, tog det atter op og læste paa ny; men der stod med klare, tydelige T ræ k : „myrde Bravo for at blive hans E ftermand!“ Nu kendte Bravo’s Rædsel ingen Grænser,