EventyrUdlandet_1905

172 Vilhelm Bissen har saaledes fortalt mig, at da han, Bravo og Ernst Meyer kørte sammen til en Begravelse paa den protestantiske Kirkegaard, kom de ved „Circus max imu s“ forbi den jødi­ ske, som var meget forfalden og hist og her beplantet med Artiskokker. Ernst Meyer pegede ud imod den og sagde til Bravo: „Se der, Bravo, der skal vi to engang ligge.“ „Ej was,“ snerrede Bravo, „jeg kommer jo ikke dér, tror Du jeg vil ligge under Artiskok­ ker ? “ „Ja, hvorfor i k k e ? “ spurgte Ernst Meyer, „de Artiskokker er ikke af den sædvanlige Slags, til dem behøver Du ingen Hvidløg, naar Du laver dem til.“ Det varede til Held for Bravo og de rejsende Skandinaver meget længe, inden hans blomster­ smykkede Kiste førtes forbi Jødekirkegaarden, da han var i Besiddelse af en sjelden Sund­ hed. Alderen ikke tog paa ham, „Thi jeg drikker kun Vand fra T re v i,“ sagde han, og virkelig syntes der i denne Kilde at væ re en Foryngelsens Kraft; thi da jeg en halv Snes Aar efter atter kom til Rom, kunde jeg ikke se, at Aarene havde taget det mindste paa vor elsk­ værdige Konsul. Han var bleven en lille Smule mere stivbenet, men tog det med Gemyt; thi da