EventyrUdlandet_1905

173 han en Dag fulgte Bissen ud og snublede over Dørtrinnet, sagde han fornøjet: „Ej Bissing, jeg springer jo wie ein Tanzmeister.“ Bravo gav hvert Aar en privat Middag for Skandinaverne, ligesom han ofte inviterede Folk ud til Køreture i Kampagnen eller længere Ud­ flugter til Albano og Tivoli. Han beboede en stor Lejlighed, holdt Tjener og Sekretær, og saas ofte i Selskab med de fremmede Præ later i Rom. Alt dette maatte naturligvis koste ikke ubetyde­ ligt; men hvor han fik Pengene fra, var de fleste en Gaade, thi hans Gage var fire Hundrede Rigs­ daler fra hvert Land, og han tog aldrig nogen som helst Betaling for alle de Forretninger, han udførte for de Rejsende. Tillige var han i aller­ højeste Grad hjælpsom, maatte ofte forstrække Folk med Laan, ja tog ikke i Betænkning at tage af sin egen Garderobe til Hjælp, naar en eller anden fattig Kunstner ved Vintertid skulde hjem til Norden. Og stor blev derfor Forbavsel­ sen, da man efter hans Død fandt tredive Tusinde Lire i Guld henlagt i et hemmeligt Rum i hans Skrivebord, tilligemed et Testamente, der be­ stemte, at Malerisamlingen i København skulde have Lov til at udtage de Malerier af hans Sam ­ ling, som den maatte ønske. Nu kom ogsaa For­ klaringen paa den Velstandskilde, hvoraf Bravo