EventyrUdlandet_1905

174 i mange Aar havde øst, og som kun ganske enkelte Skandinaver havde haft Kendskab til. I via Frattina havde han i al Hemmelighed oprettet en Farvehandel; men da han som Kon­ sul ikke maatte drive Forretning, var den bleven ført under en andens Navn, og da Bravo hver­ ken kendte til Sparekasser eller havde Tillid til de romerske Banker, havde han Aar efter Aar lagt Guldstykkerne hen i det Gemme, hvor de fandtes. Pietro Krohn og en anden Kunstner fik det Hverv at udtage de bedste Stykker til Maleri­ samlingen; men den Ulejlighed kunde de have sparet sig, thi da Bravo’s Arving, en vis Brauer, kom til Rom, vendte han hjem netop med de Stykker, som Malerisamlingen havde ønsket. Under det lange Ophold i Rom havde Bravo den G læde at stige højere og højere til Vejrs ligesom en velfyldt Ballon. Først var han Maler, saa Kunstagent, dernæst Konsul, indtil han som Ridder af Dannebrog kunde sætte Cavalière paa sin Dørplade; men det blev ikke derved, Bal­ lonen steg stadig højere, og da jeg en Dag kom til ham for at gratulere ham til Etatsraadstitlen, udbrød han gnaven: „Jeg Stasraad, Etageraad, hvad skal jeg med ham ? Der er jo ikke en Italiener, som véd hvad Etageraad er. „Commendatore di stato“