EventyrUdlandet_1905

177 brugte det skarpe Udtryk, at han vrøvlede ham ind i Katolicismen; men Sagen har vistnok væ ­ ret den, at Kiichler ved den stadige Omgang med sine katolske Venner følte sig mere til­ trukket af den katolske Gudstjeneste end af den protestantiske. Han skiftede altsaa ikke alene Tro, men lod sig optage i et Kloster i Schlesien, hvorfra han efter et fireaarigt Ophold vendte til­ bage til Rom. Naar man fra Kapitolium stiger ned mod Forum ad den vestlige Vej, som fører gennem Titusbuen, træffer man til højre snart en anden Vej, som fører op ad Palatinerbjerget, hvis Mure og Hvælvinger pranger i den frodigste Yppighed med Roser, Vibornum, Vedbend, Brombær og viftende Venushaar. Man ser strax, at Vejen fører til et Kloster; thi paa den venstre Side staar det ene Helgenalter efter det andet, og udmæ rker disse sig just ikke ved Kunst, saa bøjer den vandrende Romer sig dog for dem. Øverst oppe svinger Vejen til venstre, og naar man har naaet en Pæl, hvorpaa der staar: „Ad­ gang for Kvinder forbudt“ , ser man den brune Klosterbygning lige foran sig. Man ringer paa en meget rusten og meget skrattende Klokke, og efter nogle Minuters For­ løb høres slæbende Trin, en Luge aabnes, og Vilh. Bergsøe: Eventyr i Udlandet. 12