EventyrUdlandet_1905

178 en Stemme spørger: „Chi é ! “ (hvem dér), og man svarer med det ufravigelige: „Amici“ (Ven­ ner). Nu aabnes Porten og en gammel velnæret Munk ser lidt forbavset paa En og spørger, hvad man vil; men næppe har han hørt, at man er Dansk og at man ønsker at tale med „Fra P ietro “, før et huldsaligt Smil opklarer hans Ansigt, idet han meddeler, at denne befinder sig i Haven. Man træder ind og faar overalt det stærkeste Indtryk af F ranciskanermunkenes strenge Tarve­ lighed: hvidkalkede Vægge med et stort Kruci- fix, Murstensgulv — det er alt hvad Vandringen til Haven frembyder; men desto hyggeligere er den lille Plet, hvor Brødrene plejer deres Blomster og Frugttræer. Midt i Haven stod paa den Tid et stort Mor­ bærtræ, som skænkede Munkene baade Skygge og Frugt; men en skønne Dag var det forsvun­ det, kun et stort, gabende Hul viste, hvor det havde staaet. — Klosteret er nemlig bygget paa Kejserborgens Ruiner og under dets Grundvold skjules endnu de Hvælvinger, som har været Vidne til de romerske Cæ sarers overdaadige Liv, og Morbærtræets Rødder havde gennem