EventyrUdlandet_1905

180 naar Dagen var varm, og saa kunde det jo let være hændet, at vi havde faaet en for tidlig Begravelse.“ Han sagde disse Ord ikke alene paa Dansk, men med den bredeste Grønnegade-Dialekt, man kunde ønske sig, og forbavsende er det, at han under det aarelange Ophold, dels i Tyskland, dels i Italien, ikke havde glemt en Nuance i sit Modersmaal, medens Bravo radbrækkede det paa det ynkeligste. Vi sæ tter os paa den lave Murkant, som be­ grænser Haven mod Syd, og jeg glemmer n æ ­ sten baade Kiichler og Klosteret over den præg­ tige Udsigt, jeg har for Øje. Under mig en stor Palme, hvis mangefinnede Blade bevæger sig i Aftenbrisen, som var det Fingre, der gik hen over Tangenterne paa et Orgel. Saa grønnende Højder med Brokker af Murværk i de barokke- ste Former, længere ude Kolosseets mægtige Ringmur, og langt, langt borte Albanerbjergenes skovklædte, kuppelformede Højder svøbende sig i blaalige Taager under Aftensolens Guld. Nu ringer det til Ave Marie, Mørket falder paa; men just som jeg vil tage Afsked, begyn­ der et nærliggende Kloster at illuminere sin Facade. „Hvad hedder det K lo ster?“ spørger jeg.