EventyrUdlandet_1905

182 Vandfad samt et Krucifix; thi F ranciskanermun­ kenes Ordensregler forbyder enhver Luxus. Küchler flytter et Staffeli med en stor Alter­ tavle hen til den aabenstaaende Luge, og nu staar jeg foran et af hans sidste Billeder; men ak! hvilken Forskel mellem den Kunstner, der malede „Amagerpigen i A telieret“, og saa dette katolske Fantasistykke, som skal pryde et af Altrene i en Kirke paa Aventin. Maleriet forestiller det Indre af Kolosseum, og omkring det store Jernko rs ser man Kardi­ naler, Biskopper, Prælater, Munke og Nonner med foldede Hænd e r og himmelvendte Øjne stirrende op mod noget, der i Tusmørket tager sig ud som en mørkebrun Ballon, medens det i Virkeligheden er Kirkens Skytspatron, som er paa Vej til Himlen. Küchler synes at mæ rke min Forbavselse, thi han siger: „Ja, nu maler jeg saadant noget efter Bestil­ ling fra Klosteret, jeg er jo nødt til det; men det var dog ganske anderledes Dage, da Mar- strand og jeg gik paa Akademiet. Hvor var det dog morsomt, naar vi saadan havde sparet en Marks Penge sammen, at jolle ud ad Strand­ vejen paa en „Kaffemølle“ og tage sig en Tur paa Dyrehavsbakken. Og saa om Aftenen, naar vi gik fra Akademiet, sikken et Spænd vi saa