EventyrUdlandet_1905

183 havde i Grønnegade med Urtekræmmeren paa Hjørnet. Marstrand spyttede paa Fingrene og gned paa U rtekræmmerens Rude, saa Appel­ sinerne dejsede ned i Siruppen, og saa kan det nok hændes, at vi tog til Bens op ad Antoni- stræde. Kan De huske dér, hvor alle disse Bør­ stenbindere b o r ? “ Hvor forunderligt virker ikke disse køben­ havnske Ungdomsord under de Omgivelser, hvori de siges. Oldtidens Ruiner, Katolicismens Klostre, Munke, Nonner, U rtekræmmere og Bør­ stenbindere svinger sig i en saa forunderlig Ringdans, at jeg uvilkaarlig brister i Latter; men Kiichler siger ganske alvorlig: „Ja, saaledes var det dengang, nu er det jo anderledes!“ Og kunde hans Brødre dernede i Haven have hørt denne lille Samtale, tror jeg nok, at en Del af Helgenglansen var gaaet af ham. Kiichler indtager nemlig en ganske særegen Stilling blandt disse, for største Delen simple og ganske uvidende Brødre; thi han er Klosterets Guldfugl og faar mange blanke Scudoer til at rulle ind i dets Kasse. Som Franciskaner maa han intet eje, alt hvad han fortjener, tilfalder Klosteret, og det er ikke saa ringe Summer endda. — Den Kopi af P erugino’s Madonna, som Kiichler malede, betalte Grosserer Puggaard med