EventyrUdlandet_1905

186 Klosteret, paa Gaden kaster Drengene Sten efter m ig !“ I 1876, fire Aar før Kiichlers Død, malede F. C. Lund Kiichler i hans tarvelige Atelier, og dette Billede hænger nu paa min Væg; jeg hilser paa det hver Morgen og tænker med Ve­ mod paa den gamle, elskværdige Munk, som nu hviler paa den tysk-katolske Kirkegaard, hvor Venner og Landsmænd har rejst en Mindesten paa hans Grav. I absolut Modsætning til denne stille, blege, indadvendte Munk staar hans Ven og Kammerat, Carl Frederik Holbech for min Erindring. Hans skulderbrede Kæmpeskikkelse, hans store aske- graa Skæg, hans skarpe Blik og faste Gang, i Forbindelse med hans ejendommelige Dragt, gjorde ham til en af Roms bekendte Skikkelser, og skønt han i 1862 kun var lidt over de halv hundrede Aar, blev han dog betegnet som „den g am le“ saavel af de danske Kunstnere, som af sine romerske Venner. Holbech havde som Kunstner ikke det Held, som Kiichler; thi han naaede kun at faa Akade­ miets 2 Sølvmedailler, medens han forgæves flere Gange konkurrerede til den mindre Guld- medaille. Utilfreds hermed skrabede han sine faa Penge sammen, og naaede over Berlin til