EventyrUdlandet_1905

i Forhold til, hvad mange andre Billedhuggere raspede af sig for Fordelens Skyld. Stor Foragt næ rede han for de saakaldte Kunstkritikere, især naar disse „smurte noget Vrøvl op i B ladene“. Tillige havde han dyb Foragt for den overfladi­ ske, kultiverede Del af Samfundet, som om Vin­ teren besøgte Rom og Ateliererne. Han kom derfor aldrig i den skandinaviske Forening, men havde samlet nogle faa Udvalgte omkring sig, fattige, mindre talentfulde, ligesom han selv, og for denne lille Kreds, der gik under Navn af „Dydsforeningen“, var han Præsident, et Navn, paa hvilket han satte særlig Pris. Da han arbejdede langsomt og som Regel kun udførte Statuetter, var hans Indtægter saare knappe; men traf han nogen, der var fattigere end han, var han mere rundhaandet end Thor- valdsen, der i sine sidste Aar kneb stæ rkt paa Skillingen. Børn var Holbechs Yndlinge, og det var sædvanligvis saadanne, han gengav i Mar­ moret; især har en Gruppe sovende Børn, som han flere Gange har udført, gjort hans Navn bekendt. Holbech levede yderst tarveligt, næsten spar­ tansk, og han yndede ikke, at nogen kom op i hans Lejlighed. Da jeg i „Fra Piazza del Po- polo“ havde skildret ham som „den Gamle af