EventyrUdlandet_1905

192 kunnet erfare noget, thi han talte aldrig derom; men han er efter al Rimelighed opvokset i smaa og trange Kaar, thi da jeg traf ham, var han mere end fattig. Mit Bekendtskab til ham skyl­ des Etatsraad Collin, som bad mig om at tage Timer hos ham, og for dette Raad er jeg Col­ lin saare taknemmelig; thi jeg traf i Bystrøm, ikke alene en fuldstøbt Romer, men en meget interessant Person, uden hvis Hjælp jeg aldrig vilde være trængt saa dybt ind i Romerlivet, som jeg senere gjorde. Skønt han var Sprog­ lærer, hørte han ikke til disse velsignede Smaa- lærde, der plager Folk med Regler, Grammatik og uendelige Undtagelser, og jeg tror derfor ikke ret paa Historien om, at han vilde lære Madvig den latinske Grammatiks Begyndelsesgrunde. Han havde tværtimod en ganske anden Metode. Langsomt og roligt udtalte han sine Sætninger i det skønneste Sprog, lod En gentage dem, og naar man saaledes efter nogen Tids Forløb kunde begynde en Samtale, hørte Stueinformationen op. Naar han da mødte om Eftermiddagen i sin folderige sorte Kappe og med høj sort Hat, fore­ slog han et Par Timers Spadseretur, og nu gik Vandringen ud i det mindeværdige Rom, hvor han var barnefødt og hvor han kendte hver Sten, hver Søjle, hver gammel Tempelrest, som