EventyrUdlandet_1905

13

Thorvaldsen formede sine Figurer efter Antikken. Paludan-Miiller skrev Ottaver, der lignede By- rons, Christian Winther og Henrik Hertz be­ nyttede de gamle Kæmpeviser, uden at nogen havde det mindste at indvende derimod; men da enhver ung fremadstræbende Forfatter var Cle- mens Petersen en Torn i Øjet, maatte Frederik Bøgh dele Skæbne med saa mange andre. Trods „Fædrelandet“s Anmeldelse, som i det hele fordømte dette Digterværk, oplevede det dog hurtigt andet Oplag, og da jeg jo havde Tid nok, læste jeg Korrektur paa dette, og raa- dede Frederik Bøgh til enkelte Smaaforandringer, hvor jeg troede, det vilde gavne Bogen. Og saaledes arbejdede vi trolig sammen, han med at skrive for mig, og jeg med at læse for ham, indtil endelig den Dag kom, da jeg atter kunde slippe ud til mit kære Hummeltofte. Men inden dette skete, indtraf der en Begiven­ hed, som fyldte mig med levende Uro. Min Fader, hvem Afskeden fra hans Embede stadig havde trykket, ja næsten gjort tungsindig, kom tidt ind for at besøge mig; men hver Gang han kom, syntes jeg, at han saa’ ældre og mere af­ fældig ud. En Dag, da det var meget varmt, kom han atter, og sad som sædvanlig i den høj­ ryggede Lænestol, noget fra min Seng. Vi talte