EventyrUdlandet_1905

14 sammen om Dagens Begivenheder; men midt under Samtalen bøjede han Hovedet tilbage, lukkede Øjnene, og svarede ikke mere paa mine Spørgsmaal. Jeg tænkte, at han træt af Dagens Hede pludselig var falden i Søvn, og talte ikke mere til ham; men da han blev blegere og ble­ gere, spurgte jeg ham, hvad han fejlede, men fik intet Svar. Først da jeg heftigt ringede paa Klokken, foer han op som af en dyb Slummer, saa’ sig forvirret om og spurgte ængstelig: „Hvor er jeg? Jeg syntes, at jeg var langt borte.“ Da jeg fortalte Trier dette, rystede han paa Hovedet og sagde: „Deres Fader bliver gammel og har lidt meget i sit Liv. Det skulde ikke undre mig, om det stunder mod Slutningen. Pas derfor paa ham.“ Henimod Midten af Sommerferien slap jeg endelig ud af mit Fængsel; men desværre i en meget sørgelig Forfatning. Kun langsomt og med Besvær kunde jeg krybe af Sted ved en Stok, og om en Forskning i Naturen var der ikke Tale; thi selv paa mine længste Vandringer naaede jeg næppe Furesøen. Hvor var denne Sommer dog trist og tung, ikke alene for mig, men og- saa for vor Husbestyrerinde Frk. Anna Krebs, en Søster til den bekendte Inspektør ved Me-