EventyrUdlandet_1905

208 Nede i „Due Macelli“ laa gamle Bissen’s tvedelte Studie, og her arbejdede to Mænd, af hvilke den ene nu har skabt Absalon paa sin vælige Ganger, medens den anden, som den­ gang arbejdede paa Digteren Munch ’s Buste, fattig og fortrykt vendte tilbage til Norge i Kon­ sul Bravo’s aflagte Klæder. Vilhelm Bissen havde dengang mistet sin unge, elskværdige Hustru, og over hans livs­ glade, ellers saa frejdige Humør laa der af og til en tung Skygge, som selv det muntreste Selskab havde ondt ved at forjage. Je g havde ikke kendt ham tidligere, men i ham fik jeg snart en Ven, som jeg skylder uendelig meget baade fra Kunstens og Naturens Side; thi sjæl­ dent har jeg truffet en Kunstner, der var saa fortrolig med den romerske Natur i dens fineste Detailler som han. Han elskede Blomster og Dyr, han kendte Kampagnens lønligste Stier, han var inde i Roms mest forskellige Forhold og dertil var han en saa aaben, sund og kerne­ fast Karakter, at man i ét og alt kunde betro sig til ham. Han var min Fører paa Kampagnen, værgede mig mod dens Hunde og Bøfler, viste mig hvor Tarantlerne havde deres Reder, fløjtede de store, grønne Firben frem fra deres Skjul og fangede dem med et Hvedestraa saa let, som