EventyrUdlandet_1905

258 setet i G a lé ern e,“ og dermed løb han af Sted til den henrykte Familie, hvor hans Meddelelse bevirkede, at Vicomten forsvandt som en Skygge, medens vi andre morede os kostelig over den hele Historie. Der skulde imidlertid komme en, som var endnu bedre; thi paa en Salonaften meddelte Overkrigskommissæren, at han var tilsagt til Audiens i Vatikanet af Krigsminister Kanzler, som ønskede at raadføre sig med ham i en vig­ tig Sag. Vi andre studsede over denne besynder­ lige Tilsigelse; men for Overkrigskommissæren syntes det at falde ganske naturligt, og han spurgte med megen Iver, hvorledes han skulde være klædt ved en saadan Lejlighed. Den næste Dag rullede han i en elegant Ekvi­ page af Sted til Vatikanet, hvor en Officer af Schweitzergarden modtog ham og førte ham ind i Krigsministerens Arbejdsgemak. Kanzler, som var Schweitzer af Fødsel, sad ved et stort Bord, hvor han med Naale afmærkede forskellige P u n k ­ ter paa et Kort over Rom og Omegn, og da Overkrigskommissæren traadte ind, gik han lige imod ham, trykkede hans Haand og sagde: „Det glæder mig at møde en Kollega fra et Land, der har gjort sig saa berømt ved sine Krige, som Danmark. Je g ønsker Deres Raad i