EventyrUdlandet_1905
Hvor tidt ønskede jeg mig i disse Foraars- aftner tilbage til den kære, gamle Fabrik med det krogede Lindetræ, dens blomstrende Haver og de duftende Syringer paa den grønklædte Kirkegaard. I Modsætning til alle disse Herlig heder sad jeg nu i en mørk Mellembygning og stirrede i Aftenskumringen ud i den smalle, smudsige Gaard, hvor Skriftstøberiets Maskiner uafladelig klaprede og Flagermus smuttede forbi mit Vindue i Stedet for muntre Svaler, og hvor Rotterne strøg af Sted i pilende Flugt, saa snart nogen smækkede med Porten. Tung og trist var jeg, led og ked af det hele, og dertil kom, at jeg følte mig ikke alene de primeret, men ligefrem syg, uden at jeg dog kunde sige, hvad det var, jeg fejlede. Medens jeg saaledes en smuk, varm Foraars- aften sad og stirrede ud ad Vinduet, gik Døren op. og paa Tærskelen stod Frederik Ussing i en moderne Sommerdragt med den lyse Straahat kækt paa sit sortlokkede Hoved. „Ædle Sir, bedagede Myggefanger og nybagte Magisterkonferensraad, jeg hilser Dig „salem sa lutem“ , og beder Dig lytte paa min Tale, der denne Gang mærkværdigvis ikke er Vrøvl. Alt- saa til Sagen, som Skarpretteren sagde til Ole Kollerod, da han skulde hugge Hovedet af ham,
Made with FlippingBook