EventyrUdlandet_1905

Hvor tidt ønskede jeg mig i disse Foraars- aftner tilbage til den kære, gamle Fabrik med det krogede Lindetræ, dens blomstrende Haver og de duftende Syringer paa den grønklædte Kirkegaard. I Modsætning til alle disse Herlig­ heder sad jeg nu i en mørk Mellembygning og stirrede i Aftenskumringen ud i den smalle, smudsige Gaard, hvor Skriftstøberiets Maskiner uafladelig klaprede og Flagermus smuttede forbi mit Vindue i Stedet for muntre Svaler, og hvor Rotterne strøg af Sted i pilende Flugt, saa snart nogen smækkede med Porten. Tung og trist var jeg, led og ked af det hele, og dertil kom, at jeg følte mig ikke alene de­ primeret, men ligefrem syg, uden at jeg dog kunde sige, hvad det var, jeg fejlede. Medens jeg saaledes en smuk, varm Foraars- aften sad og stirrede ud ad Vinduet, gik Døren op. og paa Tærskelen stod Frederik Ussing i en moderne Sommerdragt med den lyse Straahat kækt paa sit sortlokkede Hoved. „Ædle Sir, bedagede Myggefanger og nybagte Magisterkonferensraad, jeg hilser Dig „salem sa­ lutem“ , og beder Dig lytte paa min Tale, der denne Gang mærkværdigvis ikke er Vrøvl. Alt- saa til Sagen, som Skarpretteren sagde til Ole Kollerod, da han skulde hugge Hovedet af ham,