Kjøbenhavns glas- og porcelainshandler Forening 1872-1922

KJØBENHAVNS OG PORCELAINSHANDLER FORENING

GLAS-

23. JANUAR 1872— 1922

I

ET MINDESKRIFT

OM

KJØBENHAVNS GLAS- OG PORCELAINSHANDLER FORENING

I ANLEDNING AF DENS 50 AARS JUBILÆUM

VED

C. V. KJÆR og VILH. HOLM

K Ø B E NH A V N KØBENHAVNS KLICHÉFABR IK 1922

STIFTELSEN, RIIiEGADE 11 13

L. JOCHUMSEN Foreningens Stifter

i'PØRGES der om den første Anledning til Kjøbenhavns Glas- og Porcelainshandler Forenings Eksistens, maa man gaa tilbage til Oldtiden, da Fønikerne opdagede Maaden at smelte Glas paa, thi hvis denne Opdagelse ikke var gjort, var der ikke blevet nogen Anledning for os til i Dag at fejre 50 Aars Dagen for vor Forenings Bestaaen. Hvorledes man den Gang har kunnet undvære vor Forening, synes os næsten ufatteligt, men Fønikerne drev jo deres Handel paa en anden Maade end vi. Man lastede sit Skib med saa mange Herligheder som muligt og sejlede bort til fjerne Lande, hvor man ventede at gøre de bedste Forretninger. Porcelainet gjordes her i Europa første Gang af Joh. Fred. Bottger, der af den Kursachsiske Regering blev holdt fangen paa Livstid paa det iøvrigt henrivende Albrechtsburg ved Meissen for at bevare Fremstillingshemmeligheden. Historien fortæller, at det under Bottger 9

fremstillede røde og hvide Porcelain første Gang bragtes til Salg paa Leipziger Messen 1709, men i 1709 rejste de københavnske Porcelains- handlere næppe til Leipziger Messen. Porcelainshandelen var oprindelig et primitivt Fag, skønt man for at erhverve Rorgerskab til dette Fag, der tillige omfattede The, Sukker, Sennep og Tobak, maatte aflægge en offentlig Prøve blandt andet paa, at man kunde skelne Porcelain fra Fajance. Porcelainshandlerne solgte mest Fajance, Lervarer, Syltekrukker, Ler til at kline Kakkelovne med og forøvrigt almindelige 01- og Snapseglas etc., altsammen noget man kunde gaa til Fabriken eller Grossereren og hente. Naar en sjælden Gang et Firma som f. Eks. P. C. Holm fik en Jagt, ladet med Stentøj og Fajance, hjem fra England, stillede de mere fremragende Porcelainshandlere ved Frederiksholms Kanal, hvor Skibet i Reglen lagde til, og udsøgte sig, efterhaanden som Varerne kom frem fra Lasten, hvad de maatte have Rrug for. Meget Købmandsskab gjordes ikke nødig, og de fleste Forretninger dre­ ves ogsaa af enlige Damer eller Folk fra forhenværende andre Livs­ stillinger. Imidlertid fandtes der allerede ved og før Foreningens Stiftelse saa fremragende Forretningsnavne som Ronge, Fritzsche, H. O. Grave, Engelsted etc., der stadig har været en Hæder for Standen. Der var den Gang noget mere originalt over Menneskene end nu til Dags, til Eks. Herr Engelsted, der altid saas i ulastelig sort Diplo­ matfrakke, ogsaa naar han gik omkring paa en gros Lagrene og per­ sonlig udsøgte sine Varer. Ligesaa traf man altid Herr H. O. Grave i sin kendte Forretning ved GI. Strand i soigneret Diplomatfrakke og Kalot. I Modsætning hertil lagde Herr Ronge saa lidt Vægt paa sit Udvortes, at ingen skulde se paa ham, at han var Millionær. Det var i denne Periode, at et Par fremsynede Mænd, hvis Navne her skal nævnes, Herrerne Jochumsen og Engelsted, fattede Tanken om kollegiale Sammenkomster, for at man, skønt Konkurrenter i det.

10

PAULI LIHME

LAURITZ HANSEN

daglige, skulde kunne mødes venskabeligt, og ved at udveksle Erfa­ ringer og Anskuelser dygtiggøre sig til sin Gerning. Som fælles Bindeled enedes man om paa et af Herr Jochumsen sammenkaldt Møde, hvor 14 Porcelainshandlere var til Stede, at danne en Forening med det Formaal, af Kontingentet at opspare et Fond til Understøttelse af trængende Kolleger og Enker. Dette Møde fandt Sted den 23. Januar 1872. Efterhaanden samlede dette gode Formaal saa godt som alle Udøvere af vort Fag, saavel Fabrikanter, Grossister som Detaillister, og medens Medlemstallet endnu var ringe, mødie man omtrent fuldtalligt til de halvaarlige Forsamlinger. Man blev hurtigt færdig med Regnskabs­ aflæggelsen og spillede saa Kegler eller splejsede til en Bolle Punsch og drøftede Dagens Begivenheder. Aarene har tyndet ud i Bækken af de gamle Medlemmer, og af 11

J. P. NIELSEN

CARL F. HAMMER

Stifterne er ingen i Live. Ved at gennemse Foreningsprotokollerne møder vi som Formænd følgende Navne: Lauritz Hansen, Pauli Lihme og Carl F. Hammer, der alle er døde; saa kommer Foreningens ældste nulevende Medlem, J. P. Nielsen, der var Formand fra 1892 til 1902. Han afløstes af vor nuværende Formand, Herr S. G. Kjers- gaard, der efter at have været Kasserer i 10 Aar, nu i en Række af 20 Aar som Formand har sat sit Præg paa Foreningen. Det er interessant af Protokollerne at se, hvor smaatskaaret man til Tider har kunnet se paa Forholdene, f. Eks. betragtede man det i 1887 som en stor Sejr for Foreningen, at den havde faaet frataget Konerne paa Loppelorvet deres Bevilling til deres lille Handel, og et Forslag i 1890 om at forsøge paa ogsaa at faa Potteskipperne fjernede, strandede kun efter en lang Diskussion. Siden da har Foreningen imidlertid haft alvorligere Dyster at bestaa med Brugsforeninger og Tilgiflsforretninger under forskellige Former,

12

og under Herr Kjersgaards Formandskab er Foreningen gledet ind i det af Stifterne tilsigtede mere ideelle Leje. Foruden at Hjælpesagen er traadt stærkere i Forgrunden, har Stifternes Tanke om ved kolle- gielt Samvær at dygtiggøre sig til sit Arbejde, faaet rig Støtte gennem Fabrikernes Invitationer til ved Fællesbesøg at sætte sig ind i Varernes Tilvirkningsmaade. Publikum har jo som oftest ingen Anelse om, hvorledes vore Varer bliver til og vil gerne belæres, ligesom vi ogsaa selv ved de belærende Besøg paa Fabrikerne bedre forstaar at bedømme Genstandenes Værdi. Var der i gamle Dage faa Fornødenheder og intet Udvalg, gælder det nu til Dags om at være med i Udvalget og selv forstaa det Arbejde, en Genstand er undergaaet, og som har beslemt dens Pris. For enhver, som omfatter sin Gerning med Kærlighed, bliver denne interessant, men vort Fag byder yderligere den Fordel, at vore Artikler staar i saa inderlig Forbindelse med Festglæder. Hvad enten det drejer sig om en Fest- eller Fødselsdagsgave eller om et Brudeudstyr, forplanter lidt af Festglæden sig uvilkaarlig fra Køber til Sælger. Hvor er det f. Eks. ikke fornøjeligt at mærke de unge Bryllupsfolks Glæde ved at skulle stifte Bo. Det bliver som at faa Lov til at tage Del i deres Glæde, naar man som Sælger bliver spurgt med paa Baad. Man ved, at det Vinstel, de Unge køber, vil blive Vidne til de Smaafester, som de glæder sig til at kunne arrangere for nærmeste Slægt og Venner; ja ofte faar man Lejlighed til at følge med i det unge Brudepars Glæder frem i Tiden. Det hænder jo, at et Par Glas er gaaet itu, inden man naar til Barnedaaben, for ikke at tale om Konfirmationen eller Sølvbryllup. Det Vinstel, vi solgte det unge Brudepar, har medens dette og vi andre er blevet ældre med Aarene, maaske bevaret sin Skønhed, og vil hver Gang, det kommer frem, forjætte om ny Glæder. Men, som sagt, vi bliver ældre med Aarene og kan ikke som Vin- 13

stellet, vi talte om, hverken bevare vor Skønhed eller komplettere de Mangler, der er opstaaet. Nogle iblandt os kommer maaske til al sakke agterud paa vore gamle Dage. Det er da en Glæde for os, at det Tankefrø, som Foreningens Stiftere nedlagde, i Tidens Løb har faaet en saadan Vækst, at Foreningen nu er i Stand til at yde uheldigt stillede Kolleger en virkelig Støtte, saa at vi kan sande Digterens Ord om, at alle smukke Tanker de kan slet ikke dø. For at forklare, hvorledes det er gaaet til, at Foreningen i de for­ løbne 50 Aar er naaet saa forholdsvis vidt, som den er, maa vi igen kigge lidt i Protokoller og Begnskaber. De fremragende Mænd, der skrev Foreningens første Love, bestemte, at kun en saa ringe Del af Indtægterne som 100 Kroner turde benyt­ tes til aarlige Driftsudgifter og eventuelle Understøttelser. Resten skulde henlægges til en Understøttelsesfond. Det vilde imidlertid have haft lange Udsigter, hvis vor Stiftelsesbygning skulde have ventet paa den langsomme Vækst af Fondet alene fra Medlemskontingenterne, og det var da ogsaa først efter at Firmaet Bucka &Nissen, Fabriken Alumi- nia, Bing & Grøndahl og Holmegaards Glasværk i 1879 var traadt til med større aarlige Bidrag, at de dristigste blandt Foreningens Med­ lemmer turde udkaste Tanken om en Stiftelsesbygning som et fjernt Perspektiv. Efterhaanden er der traadt flere større Bidragydere til, og ved for­ skellige Jubilæer etc er Foreningen blevet betænkt med Gaver, saaledes at Bestyrelsen paa et stærkt besøgt Møde i Marts 1905 kunde frem­ sætte et Forslag om at købe en Grund i Bibegade og derpaa opføre en Stiftelsesbygning efter Bygningsinspektør, Arkitekt Nicolai Han­ sens Tegning. Forslaget mødte til en Begyndelse en Del Betænkeligheder og Ho­ vedrysten. Vi mindes f. Eks. at afdøde Glashandler Ronge, hvem vi skylder saa megen Taknemlighed, paa Generalforsamlingen stemte imod Forslaget, og først efter at Formanden bagefter personlig paany

Foreningen i 80,000 Kroner. Den 16. November 1905 nedlagde Byggeudvalget, der foruden Bestyrelsen (Her­ rerne S. G. Kjersgaard, Vilh. Holm og Jacob Pauls) bestod af Herr Gross. C. V. Kjær og Herr J. P. Nielsen, Grund­ stenen. Denne bestaar af en smukt graveret Glascylinder, skænket af Holmegaards Glasværk, indeholdende et saalydende Dokument:

Grundstensnedlæggelscn.

havde forelagt ham Tegnin­ ger og Detailler, blev han saa interesseret i Foretagendet, at han ikke blot indsendte en Gave til Øjemedet, men ogsaa lovede det videre Støtte. Til Trods for, at Forenin­ gen den Gang kun ejede 17.650 Kroner, blev det paa Generalforsamlingen ved­ taget at opføre Stiftelsesbyg­ ningen, der kom til at staa

15

I Aaret 1905, den 16. November nedlagdes denne Grundsten til Kjøbenhavns Glas- og Porcelainshandler Forenings Stiftelse ved dens Formand Herr S. G. Kjersgaard.

Foreningen blev stiftet i Aaret 1872 den 23. Januar med l i Medlem­ mer. Dens første Ledere var: O. Engelsted, L. Jochumssen og Laurits Hansen. Dens Formaal er at varetage Porcelainshandlernes Tarv i Al­ mindelighed og at understøtte dens trængende Medlemmer. Foreningen tætler nu 58 Medlemmer og har en opsparet Kapital af 17,650 Kroner. Denne Bygning skal leveres os fuldt færdig for en Sum af 73,000 Kroner efter Planer og Tegninger af Herr Arkitekt Nicolai Hansen, og den financielle Ordning har Herr Bankdirektør H. P. Hansen uegennyt­ tig paatagel sig. Idet vi rejser denne Bygning, ønsker vi de Mennesker, der heri efter- haanden skal finde Fribolig, Lykke og Tilfredshed, saa at Bygningen maa komme til at udfylde sit Formaal, og dertil beder vi om Guds Velsignelse. Paa Byggeudvalgets Vegne: S. G. KJERSGAARD, JACOB PAULS, VILH. HOLM, Formand. Kasserer. Sekretær. J. P. NIELSEN, C. V. KJÆR, Medlemmer a f Byggeudvalget. Ved en efter Grundstensnedlæggelsen afholdt Festmiddag blev For­ manden opfordret til at lade foretage en Indsamling blandt Medlem­ merne til Fordel for Stiftelsen. Denne Indsamling af frivillige Gaver indbragte 1461 Kroner. Aaret efter, den 16. September 1906, fandt Indvielsen Sted ved at lo smukke, broderede Dannebrogsflag, skænket af Foreningens Damer, hejstes for første Gang. 16

a^pjl«pI 0 W r å 0 ^ 6 *PFW W Jpi GJpI 0^ *' ■%#■-'* Stiftelsen var herefter en Kendsgerning trods alle Betænkeligheder; men det var ogsaa kun lykkedes for Byggeudvalget at gennemføre Sagen ved den store Imødekommenhed og Hjælpsomhed, det overalt mødte. Det maa her nævnes, at Fru C. Jensen stiftede et Legat paa 5000 Kroner til Fordel for Stiftelsen, og stillede denne Kapital til Raadighed straks. Ligeledes ydede daværende Bankdirektør H. P. Hansen Foreningen gratis sin Hjælp, dels ved Udstedelsen af Papirer og dels ved Ordningen af Prioriteterne. Resultatet af alt dette samt af Arkitektens og Byggeudvalgets om­ hyggelige Kontrol med Opførelsen af Stiftelsesbygningen er, at vi nu har en Stiftelse, der baade er en Pryd for Foreningen og et godt Aktiv for denne. Regnskabet for 1920 viser saaledes, at Stiftelsesbygningen, der staar opfort til 80,000 Kroner siden 1906 af sit Overskud har kunnet afbetale Kr. 17,618,20 dels som Kapitalsafdrag paa 1ste Prioritet til Køben­ havns Kreditforening dels som Tilbagebetaling paa Laanet fra For­ eningen. Det er jo nemlig Meningen, om alt gaar vel, at Stiftelsesbygningen af sit Overskud skal afbetale al sin Gæld til Foreningen saavel som Prioritetsgælden, saa at den bliver en gældfri, selvejende Institution. Naar vi tilføjer, at Foreningen den 1. Januar 1921 foruden Stiftel­ sens egne ovennævnte Kr. 17,618,20 endvidere i Legater, Reserve­ fond etc. ejede Kr. 44,402,01, har vi nævnt, hvad i Korthed kan be­ rettes om Foreningens Formueopsparelser, men vi skylder endnu Oplysning om, hvad Foreningen da har udrettet med Hensyn til sin Hovedopgave: Understøttelser og Friboliger. Herom viser det sidste Regnskab (for 1920) at der i Kontanter og Friboliger er ydet 3306, Kroner hvoraf dog de 1310 Kroner kun indi­ rekte skyldes Foreningens Virksomhed, idet de hidrører fra Glashandler Rouges Legat, hvorfra vi siden Juli 1913 aarlig har faaet tildelt dette Beløb.

17

Qf PeFP2 E

Foreningens nuværende Bestyrelse:

S. G. IUERSGAAHU Formand fra 1902

FRITZ MORTON Kasserer fra 1912

VILH. HOLM Sekretær fra 1905

EMIL SCH10TT Næstformand og Regnskabsfører for Stiftelsen fra 1906

ALFRED NIELSEN Inspektør for Stiftelsen fra 1906

19

Foreningens Revisorer:

C. V’. KJÆR

J. P. NIELSEN

I de sidste forløbne 10 Aar har vor lille Forening udbetalt ca. 27,000 Kr. i Hjælp til sine trængende Medlemmer og deres Efterladte. Foreningen har modtaget følgende Legater: Fru C. Jensens Legat Kr. 5000 Herr W. J. Schmidts Legat - 2000 Hucka & Nissens Legat - 5000 — F. Johansens Legat - 2000 — Vilh. Holms (G. M. Rlochs El’tf.) Legal Kr. 2000 — Midi. Holms (P. C. Holm) - 1000

20

Hermed kunde dette lille Festskrift maaske passende være sluttet, men selv om Rammen for dette maa sprænges ved at omtale Per­ soner, der endnu ikke er gaaet over i Historien, vil vi finde det una­ turligt ikke som Efterskrift al omtale de Mænd, som Foreningen skyl­ der vor nuværende velfunderede Stilling. Herr J. P. Nielsen staar som Nummer Et paa vor Medlemsliste, idet han allerede i 1877 staar nævnt i Protokollerne og har saaledes været Medlem af vor Forening i mindst 45 Aar. Han har været og er stadig el meget virksomt og i Foreningens Sager stærkt interesseret Medlem. I Aaret 1890 blev han valgt til Kas­ serer og i 1892 blev han Formand, hvilken Stilling han beklædte i 10 Aar. Siden da har han, foruden at have haft Sæde i Byggeudval­ gel, været Revisor. Til Tak for dette hans store Arbejde i Foreningens Inleresse har Medlemmerne paa Generalforsamlingen den 25. August 1921 besluttet ved Foreningens 50 Aars Jubilæumsfest at udnævne ham til Forenin­ gens første Æresmedlem. Herr S. G Kjersgaard, vor nuværende Formand, har nedlagt el saa stort uegennyttigt og dertil ikke altid lige behageligt Arbejde i For­ eningen, at hans Mage som Foreningsformand næppe tindes. Han har altid været paa Tæerne, hvor der var Udsigt til at gavne Foreningen; saaledes skyldes det hans Inilialiv, at Foreningen aarlig har faaet til­ deil den smukke Andel i Glashandler Rouges Legal. Har der været en trængende Kollega, har han ikke sparet sig selv for at skaffe Hjælp, og har der været Vanskeligheder mellem Fabri­ kanter eller Grossister og Detaillister, har han været det forsonende Element, der ikke gav op, før han fik Sagen ordnet, og vi kan roligt sige, at han med Stolthed og Glæde kan se tilbage paa sin 30 Aars Virksomhed som Bestyrelsesmedlem af Kjøbenhavns Glas- og Porce- lai nshandlerforen ing. 21

Herr Emil Schiott, vor Næstformand, har som Regnskabsfører for Stiflelsesbygningen sammen med Stiftelsens Inspektør Herr Alfred Nielsen i de Aar, Stiftelsen har bestaael, udført et stort uegennyttigt Arbejde, der er gaaet saa stille af, at Medlemmerne næppe har haft Forstaaelsen af delles Omfang, og vi kan derfor ikke nægte os ved denne Lejlighed at rette Opmærksomheden derpaa. Foreningens Hovedkasserer, Herr Fritz Morton er et væsentlig Led i Beslyrelsen. Den store Glæde, han føler ved at uddele Understøttel­ serne til vore Gamle, vejer for ham godt op mod Besværet med In­ kassationerne. Vor Sekretær, Herr Vilh. Holm, har interesseret sig for at samle paa gamle Breve, Fotografier, Regnskaber, etc., der har Betydning for Foreningens Historie, og har deraf dannet et Arkiv, der nu er instal­ leret i Stiflelsesbygningen.

22

Made with FlippingBook flipbook maker