KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

90

B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1 - 1 7 9 5 og Eyendom « frem satte han sine Ønsker paa G eneralforsam lingen d. 8. Marts 1776 og fik efter eget Udsagn T ilslu tn ing til, at et nyt Møde sku lde samm enka ldes for at drøfte S a g en 1). Da dette ikke skete, for­ mu lerede han en Dagsorden m ed følgende Punkter: Nedsæ ttelse af en K omm ission til at forfatte en ny Fundats og Ansæ ttelse af en lønn et jurid isk In teressen t, som kunde føre den i P enn en . Efter forgæves at have indgivet en lang Række Betænkn inger til D irek tion en 2) opnaaede Barfred langt om længe, at den stillede sig lidt m ere im ød ekomm end e over for han s Krav. Ganske vist v ild e den ikke op fylde Ønsket om en ekstraord inær Generalforsam ling, m en an tydede dog, naar den ord inære fandt Sted, at v ille tage Spørgsm aalet op til B eh a n d lin g 3). Dette hang samm en m ed , at den netop i Øjeblikket som F ølge af Forslaget om Forsikring af Sukker og andre Købm andsvarer befandt sig i et Mod­ sæ tn ingsforhold til Magistraten*). Da G eneralforsam lingen d. 26. Marts 17784) havde forkastet dette Forslag, var der for D irek tionen ingen Grund til m ere at stille sig im ød ekomm end e over for Barfred. D en fik derfor det samm e Møde til at afvise Forslaget om en n y Funda ts og nøjes m ed i al A lm ind eligh ed at h en stille til de In teressenter, der øn skede Forandringer truffet, at fremsætte deres Forslag, for at de even tuelt kunde b live tilføjet i Forbedringsposterne. Dette var nok til at give Barfred »destomeere Moed og Lyst, sam t Friehed og Rettighed til at kand con tinuere«. Han udarbejdede en for­ m elig Fundats og overgav den til de D elib era tion skomm ittered e5), for at de kund e fremsætte deres Bemæ rkn inger om den. Derpaa øn sk ed e han den forelagt de enkelte Kvarterer til B ehand ling og først derefter Ge­ neralforsam lingen . Det ind send te Fundatsudkast v iser Enk elth edern e i Oppositionens Program . Det var genn em gaaend e m aadeho lden t. Selvfølgelig b lev In­ teressen ternes E jendom sret til Kassen udtrykkelig fastslaaet og Regler fastsat for d enne Rets Omfang. Barfred fandt det n em lig ubilligt, at en Husejer, der kun havde haft sin E jendom forsikr'et i faa Maaneder, sku lde have en lige saa stor Part i F orm u en som den , hvis Hus gen ­ n em mange Aar havde bidraget til dens Forøgelse. Han op stillede der­ for ganske vilkaarlig den Regel, at E jendom sretten først b lev aktiv, naar P o licen var 30 Aar gamm el, og da om fattede saa stort et B eløb , som der i dette T idsrum var b leven indbetalt i Præm ier etc., sam t løbet paa i Renter og Rentes Renter. For en Forsikringssum paa 10000 Bd. udregnede han dette til 1500. Af d enne In teressentskabets E jendom s­ ret fulgte m ed N ødvend ighed , at Magistratens T ilsyn maatte ophæves. Det havde været paa sin P lads i Brandforsikringens første T id, da det gjaldt om at skaffe Foretagendet T illid , m en var i Øjeblikket un ødv en •) Se S. 1 1 9 ff.