KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. FR. BARFREDS OPPOSITION 91 digt og tilm ed uden Værdi, da de faa Magistratsmedlemmer selvfølgelig ikke kunde staa inde for en M illionformue som Brandforsikringens. Barfred gik dog hen syn sfu ld t til Værks. Efter hans Forslag skulde det stadig være tilladt de Magistratsmedlemmer, der var Interessenter, selv om de ikke var Komm itterede, at give Møde paa Generalforsam lingen og stemm e om Forslagene. D esuden fik de en særlig Ret til, saa ofte de øn sk ed e det, at skaffe sig Underretning om Kassens Fond og Tilstand, »dog uden Conseqvence af Interessenternes Myndigheds Fork leinelse, sam t god Orden, Friehed og Eyendom s Rettighedens Indskrænkelse og Fornæ rm else«. Der var i denne Bestemm else adskillig Uklarhed og Mulighed for en fortsat Særstilling for Magistraten; en lignende Usikker­ hed gjorde sig gæ ldende, naar K onsekvensen af Selskabets Ejendomsret sku lde drages. Deraf fulgte nem lig Retten til at disponere over For­ muen og til inden for »rimelige« Grænser at hevilge de forsikrede Ud­ bytte. Spørgsmaalet blev, hvem det sku lde tilkomm e at vaage over, at det rette Forho ld b lev bevaret, — om det var Magistraten eller Kan­ celliet. Barfreds Forslag indeholdt nogle andre Punkter. Det var utvivl­ som t en Følge af de Erfaringer, hans Kamp havde indbragt ham , naar det ønskedes, at der paa en enkelt Interessents Forlangende skulde indkaldes et Møde af de D eliberationskomm itterede, og at der paa Ge­ neralforsam lingen skulde stemm es m ed Kugler. Det kan tilføjes, at Til- skudet til Brandvæsenet sam tidig skulde forøges, den tidligere afskaffede Assuranceret*) genindføres og Løn til Direktørerne fastsættes. B landt de Deliberationskomm itterede var Stemningen til at begynde med gunstig for Barfred og hans F orslag1). Navn lig var det Tilfældet med to saa betydelige Mænd som de store Handelsmænd Etatsraad N iels Ryberg og Johan Ludvig Zinn. I en Række Randbemærkninger fremsatte de deres sagkyndige Ændringsforslag og anbefalede indtræn­ gende, at det nu b lev Alvor m ed den ny Fundats. Etatsraad Ortved var den eneste, som ønskede Forslaget standset. Alle de andre syntes T ilhængere af det og anbefalede i hvert Fald Nedsæ ttelsen af en Kom­ m ission . A lligevel b lev Resultatet en Skuffelse for Barfred. Da Sagen d. 17. Februar 1779 kom for iblandt de Deliberationskomm itterede, forestillede D irektionen meget kraftigt, at Barfreds Forudsætning, Gene­ ralforsam lingens Tilslutning, beroede paa en Misforstaaelse, og at hans Forslag derfor maatte afvises. Da 5 af de Deliberationskomm itterede sluttede sig til dette Standpunkt, var D irektionen i Stand lil ved Hjælp af sine egne Stemmer at sætte sin Vilje igennem . Barfreds Forslag blev forkastet2). Forsøget paa at faa Sagen genoptaget førte kun lil et ydmygende Nederlag. D. 17. April 1779 indgik 72 Komm itterede med et nyt For*) Se S. 112. 12*