KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. NY OPPOSITION 93 strålen øn sk ed e ham for »dette sit Foretagende, hvorved han har til- sidesadt den Agt og Lydighed, han var . . . skyldig, anseet« med en pas­ sende Straf. Da Barfred im idlertid krøb til Korset og fork larede1), at han havde hand let i god Tro og T illid til, at Reskriptet af 23. Marts 1778 gav In teressenterne T illadelse til at drøfte Spørgsmaalet, slap han m ed en Mulkt paa 20 Rd. og en Paam indelse om for Fremtiden at holde sig i R o 2). Med denne Afgørelse var Sagen langtfra endt. Det viste sig snart, at Ønsket om en ny Fundats og om den form elle Stadfæstelse af Interes­ sen ternes E jendom sret til den opsparede Kapital ikke var begrænset til Barfred og hans Fæller. Selv om Direktion og Magistrat ved deres Paakaldelse af Politim ester og Kancelli kunde tvinge den genstridige V inhand ler til foreløb ig Tavshed, var der andre og mægtigere Mænd, som nærede lignende Anskuelser, og over for hvem man var afskaaret fra at anvende den samm e Fremgangsmaade. Under dette Kampens andet Afsnit b lev Oppositionen en kort Tid ledet af den bekendte Jurist og Digter Frederik V ilhelm W ivet. Da de tidligere H envendelser til Brandforsikringens D irektion havde ført lil saa uheld ige Resultater, indgav han sin Ansøgning direkte til K ongen8) og had Regeringen befale, at det b lev underkastet en Generalforsam lings Afgørelse, hvor vidt en ny Fundats burde udarbejdes. Ansøgningen b lev straks sendt videre til Magistrat og Brandforsikring og førte kun til et fornyet Afslag4). W ivets eneste Udbytte blev de Erfaringer om et In­ teressentskabs indre Forviklinger, som han kunde drage sig lil Nytte under sit Forfatterskab. Maaske er de ikke blevet uden Indflydelse paa et — slet ikke talentløst — Skuespil, »Enke- og Liig-Kassen eller den forstyrrede General-Forsam ling«, som udkom 1787, og hvis Opførelse gav An ledn ing til en kraftig P ib ekon cert5). I hvert Fald antyder Forfatteren selv, at denne skyldtes benyttede Forb illeder8). Der var im idlertid andre, som raadede over tiere Betingelser for at føre Kampen til Sejr. Det b lev nu for første Gang Landets fornemste Mænd og Indehavere af dets højeste Stillinger og Rang, som samm en med Byens første Handelsherrer greb ind i Brandforsikringens H istorie. Det var Mænd som A. G. Moltke og Sønnen I. G. Moltke, Otto Thott, Schack-Rathlou, N iels Ryberg, C. A. Fabrilius, P. F. Suhm , I. L. Zinn, Peter Tutein og ca. 20 andre. Deres Ønske var ligesom Barfreds og W ivets at gøre Brandforsikringen til et fuldkomm ent uafhængigt og selvstyrende Institut og at faa udstedt en ny og ud tømm ende Fundats. Forslagsstillernes høje Byrd og indflydelsesrige Sam fundsstilling blev ikke uden Virkning. Medens D irek tionen i Striden m ed Barfred afgjort havde stillet sig paa Magistratens Side, b lev dens Holdn ing over for den ny fødsels- og pengearistokratiske Opposition adskilligt velvilligere. Der­ imod var Interessenternes Flertal stadig lige vrangvilligt og — maaske