KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

102

B R A N D F O R S I K R I N G E N 1 7 3 1 —1795

en Vey; ved en riig Stiftelse for Eder alle, alle, samt beder tillige, at han ville omvende og bøye de Hierter til Eenighed, som kan, og virke­ lig giør, herudi Hindring. . . . Dette mærkelige Opraab hen tydede til, at Barfred 1111 m en te at have fundet et ufejlbarligt M iddel til paa en Gang at se alle sine Ønsker op ­ fyldt, en Funda ts bevilget, Uddeling tilladt og En ighed opnaaet. Som sædvan lig overgik han s Stædighed alle Grænser. I den ene Skrivelse efter den anden , saavel til Magistraten som til D ir ek tion en 1), og uden at tabe Modet, fordi han kun sjæ ldent fik Svar, frem satte han sit b esyn ­ derlige Program : B randforsikringen sku lde have fu ldkomm en E jen­ dom sret over sine Kapitaler og maatte gerne vedtage Udbytte, naar den kun forpligtede sig til at lade en T iend ed el deraf k omm e Byen s Fattigvæsen til gode. Tanken var allerede b leven fremsat i Apologien fra 1788, m en b lev nu Hovedpunktet. Det hjalp dog alt samm en ikke. Baade Magistraten og D irek tionen afviste selv fø lgelig F orslaget2). Det eneste mærkelige er, at ikke m indre end 780 In teressen ter gav det deres T ilslu tn ing. Det er m e llem mange andre et V idnesbyrd ikke alene om Barfreds um aadelige Energi, m en ogsaa om han s ikke ringe E vn e til trods Modstand og Skuffelser at vinde T ilhængere for sit Program . Dette F rem stød b lev han s sidste. Langt om længe tvang Alder og Svagelighed ham til at ned lægge Vaabnene. D. 19. Marts 1793 m eddelte han Magistraten3), at han lod Sagen falde, og bad en Maaned efter, d. 25. April, om Fritagelse for Hvervet som D elib era tion skomm itteret4). D. 29. Oktober 1751 var han første Gang b leven valgt til Direktør. I over 41 Aar havde han saaledes virket i K jøbenhavns Brandforsik­ ring. Det er ret trist at se, hvor forgæves han s Kræfter var ofret, og at ikke et eneste større Besu ltat af hans V irk somhed b lev staaende. Et halvt Aar efter sin Fratræden, d. 11. Januar 1794, endte han , 82 Aar gamm el, sit kampop fyldte, m en sikkert lidet tilfredse Liv. Tyngdepunk tet i B randforsikringens H istorie i Tid'en lige til 1795 ligger u tv iv lsom t i Forho ld et til Magistraten. Undertiden var vel Vægt- skaalen gaaet op og ned , og m ange havde fundet, at alt for lidt var opnaaet. A lligevel pegede Udvik lingen i en bestem t Retning, og ikke faa var de T ilfæ ld e, hvor D irek tionen havde sat sin Vilje igennem . Op løsn ingen af det h ele Forho ld var jo ogsaa b leven stillet i Udsigt. Sam tidig lagde andre Forho ld vedrørende Brandforsikringens Styrelse Beslag paa D irek tionen s Opmærksomhed . Ikke blot over for Byens komm una le Styrelse, m en ogsaa nedadtil over for Interessen terne var den afhængig. Karakteristisk nok kom Forho ld et til d isse til at under- gaa en Udv ik ling stik m odsat af, hvad der var T ilfæ ldet over for Magi­ straten. T il at begynde m ed var D irek tionen s A fhængighed af denne Myn