KjøbenhavnsBrandforsikring_1731-1911

BESTYRELSESFORHOLD. GENERALFORSAMLINGEN 107 skellige, som de a f en eller anden Grund fandt værdige dertil, f. Eks. i 1739 Justitsraad L inde som Repræsentant for Byens Præsteskab og Ren­ teskriver Balling paa Kongens Vegne for en Gaard bag B ø r sen 1). Efterhaanden fandt man det dog besynderligt, at D irektionen saa- ledes bestem te Generalforsam lingens Samm ensæ tn ing og fik i Stedet indført den Æ ndring, at det i hvert Kvarter b lev overdraget en enkelt Interessent at samm enkalde de øvrige for med dem at drøfte, hvem der sku lde udtages til at m øde paa den forestaaende G eneralforsam ling2). Dagsordenen b lev m eddelt disse Kvartersforsam linger3) — som det noget senere b lev bestem t — 8 Dage forud for G eneralforsam lingens A fhol­ d e lse4). D enne Ordning vok sede sig efterhaanden stadig stærkere og b lev ved en enkelt Lejlighed udtrykkelig krævet opretholdt af Magi­ stra ten5). Det næste Skridt i Udvik lingen var Fastsæ ttelsen en Gang for alle af de Komm itteredes Antal. I Aaret 1755 var Tallet paa for­ sikrede steget til 3083, som altsaa paa Generalforsam lingerne vilde have 123 Repræsentanter. Ud derfra besluttede m an rent adm inistrativt i Frem tiden paa det nærmeste at holde sig til dette Tal og give hvert Kvarter en Repræsentation paa 10 M ed lemm er6). Derimod opretholdt man uforandret, at der ikke ved hver enkelt Generalforsam ling foretoges N yvalg af Komm itterede, m en at de en Gang valgte vedb lev at fungere, til de enten ved Salg af deres E jendomm e eller paa Grund af Døds­ fald var udtraadt af Brandforsikringen. Man tilføjede, at for Fremtiden sku lde ved Vakancer de tilbageb levne inden for vedkomm ende Kvarter holde Møde og væ lge nye, for at Tallet 120 stadig kunde være fuld­ stænd igt7). Hele denne Nyordn ing, skønt i højeste Grad stridende mod Fundatsens B estemm else, at hver 25. Interessent havde Ret til Sæde og S temm e paa Generalforsam lingen, b lev mærkelig nok hverken fore­ lagt Magistrat eller Kancelli. Først ved at optages i Forbedringsposterne 1769 fik den sin officielle Godkendelse. Gennem alle disse Reformer i Generalforsam lingens Organisation og Ordning var denne Institution b leven betydelig fæstnet og udviklet. Naturligvis kunde dens Autoritet ikke andet end lide under, at der i hele Perioden, selv naar meget betydningsfulde eller for Interessenterne direkte følelige Spørgsmaal sku lde til Behand ling, i Reglen var forholds­ vis faa, der gav Møde. I A lm indelighed var Tallet, bortset fra de første * Generalforsam linger, som havde Nyhedens Interesse, kun ca. 30 til 50. Ved en enkelt Lejlighed kunde det falde til 16, ved en anden stige til 86. A lligevel var de Komm itteredes Indflydelse betydelig og satte sig navnlig Spor under Kampen for Brandforsikringens Selvstændighed. Be­ g ivenhederne 1756 viste, at glippede den, faldt i Virkeligheden enhver Udsigt til Sejr. I det store og hele stod im idlertid Direktion og General­ forsam ling trofast samm en . Skønt ogsaa den sidste vandt derved og ikke blot fik Afgørelsen i Spørgsmaal som f. Eks. Regnskabernes God- 14*

/